Jyske Bank kaprer kunder fra Totalkredit

Siden Jyske Bank i december introducerede et nyt boliglån har banken kapret kunder fra Totalkredit, og det har fået realkreditsektorens nettoudlån til at skrumpe.

Jyske Banks direktør Anders Dam går målrettet efter kunderne i Totalkredit, efter at banken har introduceret nyt boliglån. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jyske Bank flytter kunder fra Totalkredit til bankens nye boliglån i et omfang, så realkreditsektorens nettoudlån skrumper med fire milliarder kroner i første kvartal i år.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Totalkredit har altså ikke været i stand til at svare igen på det angreb fra Jyske Bank, som de præsenterede i december, da banken købte Totalkredits direkte konkurrent, BRFkredit.



»Vi kontakter selvfølgelig vores kunder, som har et andet boliglån end vores, når de står foran en refinansiering. Vi føler os nemlig forpligtede til at fortælle dem, at de nu kan få et bedre produkt i deres egen bank,« siger Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank, til Jyllands-Posten.

Og det har 60.000 kunder sagt ja tak til. Indtil nu har Jyske Bank langet boliglån for 6,4 milliarder kroner over disken. Banken har tidligere meddelt, at den kan lyde boliglån for i alt omkring 20-25 milliarder kroner.

Totalkredit er ikke nervøse over udviklingen i nettoudlånet på brancheniveau. 

»Jeg synes egentlig ikke, at tendensen ser særlig signifikant ud,« siger Søren Holm, koncerndirektør i Nykredit.