Jyske Bank isoleret i angreb på indgreb mod afdragsfrihed

Ekspert advarer mod at sidestille bankerne i indgrebet mod afdragsfrihed. Omvendt finder realkreditselskaberne det tvingende nødvendigt at lægge byrder på bankerne, hvis man rammer realkreditten.

Jyske Bank står mellem de store banker ganske alene med sin alvorlige kritik af indgrebet mod danskernes afdragsfrihed, som Berlingske Business beskrev onsdag. Officielt i hvert fald. For samstemmende lyder det fra både Danske Bank, Nordea, Sydbank og Nykredit, at man ikke ønsker at kommentere sagen af respekt for det høringssvar til Finanstilsynet, som nu skal udarbejdes og forhandles i bankernes fælles talerør, Finansrådet, ved et møde fredag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jyske Bank står mellem de store banker ganske alene med sin alvorlige kritik af indgrebet mod danskernes afdragsfrihed, som Berlingske Business beskrev onsdag. Officielt i hvert fald. For samstemmende lyder det fra både Danske Bank, Nordea, Sydbank og Nykredit, at man ikke ønsker at kommentere sagen af respekt for det høringssvar til Finanstilsynet, som nu skal udarbejdes og forhandles i bankernes fælles talerør, Finansrådet, ved et møde fredag.

Berlingske Business erfarer dog, at sagen bliver en af de sværeste at skabe enighed om i Finansrådet. Det skyldes, at parterne står meget langt fra hinanden på grund af varierende produkter og forretningsmodeller. Jyske Bank er således meget kritisk over for forslaget, mens f.eks. Danske Bank har anlagt en mere pragmatisk tilgang. Banken ønsker ikke at råbe højt om et indgreb, der kunne have været meget værre. Men som tidligere beskrevet i Berlingske Business er Danske Banks topchef, Thomas Borgen, af den opfattelse, at bankerne helst skulle have løst det kildne problem om danskernes store hang til afdragsfrihed uden myndighedernes indblanding via Finanstilsynets såkaldte tilsynsdiamant.

Jyske Bank får imidlertid opbakning fra en af landets uafhængige bankeksperter, seniorrådgiver Lars Krull ved Aalborg Universitet. Han mener, at Finanstilsynets direktør og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) går alt for vidt, når de af hensyn til realkredittens finansielle stabilitet føler sig nødsaget til at blande sig i bankernes måde at arbejde på.

»Det duer ikke at fjerne et problem ved at ryge over i en helt anden boldgade. Man skal tage højde for, at banker og realkreditten har en vidt forskellig forretningsmodel. Realkreditten forpligter sig til kundens lån i meget lang tid, typisk 30 år. Bankerne giver dig en kredit, der løber i meget kortere tid. Derfor har de mulighed for at finansiere sig på en helt anden måde. Man skal ikke bruge samme værktøjer til at regulere banker og realkredit.«

Lars Krull mener, at Finanstilsynet begår lidt af en fodfejl, fordi de regulerer for specifikt på bankernes produkter med det nye tiltag.

»En bank må i princippet låne ud til hvem, den vil, så længe den lever op til kapitalkravene. Hvis man lovgiver for specifikt på kundernes boliglån, risikerer man jo bare, at bankerne giver dem et blancolån uden sikkerhed i stedet,« lyder det fra Lars Krull, som frygter, at tiltaget rammer væksten. Derfor anbefaler han, at myndighederne går tilbage til arbejdsbordene.

»Der er ingen tvivl om, at for meget og indviklet regulering er en selvpålagt plage, som ikke hjælper noget. I stedet bliver det en vækstdræber, og det duer simpelthen ikke,« forklarer Lars Krull.

Realkreditrådet, der bl.a. repræsenterer Nykredit, er derimod svært tilfredse med, at tilsynsdiamanten også rammer bankerne, selv om det ifølge Nationalbanken som beskrevet i Berlingske Business onsdag slet ikke er nødvendigt:

»Jeg vil ikke kommentere om bankernes situation. Jeg konstaterer blot, at man ikke kan låne billigere og bedre end i dansk realkredit. Det er vigtigt at værne om. Og vi stiller gerne op til konkurrencen. Men hvis man kommer med regler, der gavner andre kreditkilder, men straffer realkreditten, så får danskerne dyrere og dårligere lån.«

En anden problemstilling omkring indgrebet er, at det kan ramme boligpriserne i udkantsdanmark hårdere end i de store byer, forklarer pressechef Leif Lind Simonsen fra Spar Nord:

»Vi har hæftet os ved effekten på boligmarkedet som følge af reduceret lyst til at give danskerne afdragsfrihed. Vi er bekymrede for, hvordan det vil udmønte sig i lavvækstområderne. Der er en risiko for, at højvækstområder bliver favoriseret, mens den modsatte effekt vil gøre sig gældende i udkantsområder.«

Også adm. direktør i Arbejdernes Landsbank, Gert Jonassen, forventer et nedadgående pres på boligpriserne i forlængelse af indgrebet.