Jyske Bank afslører prisen på nyt lån

Jyske Bank er nu klar med de konkrete vilkår for bankens store satsning med at tilbyde banklån til boligejere som et alternativ til realkreditsektorens stadigt dyrere etårige flekslån.

Foto: Torben Christensen. Banken garanterer ifølge Jyllands-Posten kunderne en samlet besparelse på 0,1 pct. point på den samlede pris for et lån, der skal rentefastsættes den 31 december i år, hvis de vælger Jyske Banks F1-lån frem for realkreditselskabet Totalkredits F1-lån.
Læs mere
Fold sammen

Banken garanterer ifølge Jyllands-Posten kunderne en samlet besparelse på 0,1 pct. point på den samlede pris for et lån, der skal rentefastsættes den 31 december i år, hvis de vælger Jyske Banks F1-lån frem for realkreditselskabet Totalkredits F1-lån.

Det skriver Jyllands-Posten.

Dermed kan Jyske Bank først melde næste års rentesats ud, når realkreditselskabet har fastsat sin rente på den store decemberauktion senere i år.

- Vi har besluttet, at vi vil være billigere. Så det er en politisk fastsat rente, hvor vi lover vores kunder en rabat på 0,1 pct. point i forhold til Totalkredit, som vi forventer vil være det billigste realkreditselskab til rentefastlæggelsen, fordi de har den laveste kursskæring, siger Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank, til Jyllands-Posten.