Justitsminister bøjer sig og giver kontrol med datasamkøring

Folketinget skal alligevel involveres, før persondata hos det offentlige kan samkøres til nye formål.

Personoplysninger lagret hos det offentlige kan ikke bare køres sammen til nye formål med en ministers godkendelse, sådan som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) lagde op til. Arkivfoto: Iris/Scanpix
Læs mere
Fold sammen

De danske myndigheder får alligevel ikke lov til at samkøre registre med personoplysninger til nye formål uden at involvere Folketinget.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har bøjet sig for mange måneders politisk pres og ændrer nu i sidste øjeblik på de bestemmelser, som han selv havde lagt op til forud for, at EU 25. maj indfører nye og skrappere databeskyttelsesregler, skriver Politiken.

»Det er ikke DDR eller Sovjetunionen«

Det er Liberal Alliances og Socialdemokraternes kritik, der nu betyder, at to folketingsudvalg - retsudvalget og et andet relevant fagudvalg - fremover skal give lov, hvis personoplysninger skal samkøres til nye formål. Samtidig skal både Datatilsynet og eksterne organisationer høres.

Oprindelig var der lagt op til, at det blot var ministeren, der skulle sige god for samkørslen, som kunne ske uden at informere alle berørte om det.

Søren Pape Poulsen har flere gange været i samråd om samkøringen, som en række partier har fundet stærkt betænkelig. I januar sagde han på et samråd i retsudvalget, at »jeg har meget svært ved at forstå, hvor den store overvågning er henne i dette forslag«, og justitsministeren understregede, at »det er ikke DDR eller Sovjetunionen«.

Kritik af mindre retssikkerhed

Det formildede ikke kritikerne, og Enhedslistens ordfører, Eva Flyvholm, slog fast, at »som borger i Danmark er der god grund til at være bekymret for datasikkerheden, for der er dybe, dybe problemer med myndighedernes omgang med data«.

»Hele ideen med lovkomplekset er at styrke borgernes rettigheder og øge gennemsigtigheden med, hvilke informationer man ligger inde med. Dette trækker i den anden retning - mod mindre gennemsigtighed med, hvor ens oplysninger ligger. Det giver mindre retssikkerhed,« sagde hun i januar.

Alternativets ordfører, Josephine Fock, henviste til, at Folketinget i 2015 enstemmigt besluttede, at »borgere bør kunne få oplyst, hvilke data der er registreret om dem, og hvad de bruges til«, og hun bad derfor Søren Pape Poulsen om at se på de ændringsforslag, som var stillet.

Ret til større indsigt fra 25. maj

I den nye aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet slåes det nu fast, at »et flertal i udvalgene har således mulighed for at hindre, at den pågældende bekendtgørelse udstedes« fra en minister om at tillade samkøring af bestemte registre.

De nye databeskyttelsesregler i EU, den såkaldte Persondataforordning, træder i kraft 25. maj og gælder i alle endnu 28 EU-lande for virksomheder, organisationer og myndigheder. Her strammes betydeligt op for at give alle indsigt i, hvilke data om dem der samles ind, hvor de gemmes, hvad de bruges til, og hvem der har adgang til dem. Man får samtidig ret til at få slettet data, som gemmes om én, og der indføres betydelige bøder på op til fire procent af en virksomheds globale omsætning, hvis der sker brug på databeskyttelsen.

Persondataforordningen lægger op til, at man i de enkelte lande kan udforme særlige regler på visse områder.