Just-Eat-rødder skal plantes i verden

Markedsudvikling har været kodeordet i 2011 for madportalen Just-Eat, der i foråret hentede 256 millioner kroner i ny kapital og siden har entreret i nye lande med syv opkøb.

Klaus Nyengaard, administrerende direktør Just-Eat. Foto: Andreas Beck Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Just-Eat er egentlig ikke særlig dansk længere. I hvert fald ikke på papiret. Den største andel af magten over selskabet er placeret på udenlandske hænder, og hovedkvarteret har haft adresse i London siden 2008.

Men historien om iværksættersuccesen, der oprindeligt blev skabt af et entreprenant hold, der ville gøre det muligt at bestille takeaway på nettet. Den er dansk. Og netop de rødder har virksomheden en klar strategi om ikke at kappe forbindelsen til, selv om Just-Eat inden for det seneste par år for alvor har sat skub i ekspansionen af madportalen.

I foråret hentede virksomheden ny kapital på 256 millioner kroner netop til det formål fra de amerikanske ventureselskaber Greylock Partners og Redpoint Ventures samt det eksisterende britiske investor Index Ventures. Den har blandt andet understøttet opkøb af syv aktører inden for online-bestilling af mad, og i dag er Just-Eat til stede i 16 lande med omkring 500 medarbejdere.

Når virksomheden rykker ind på et nyt marked via opkøb bliver den pågældende portal typisk konverteret til Just-Eat-platformen i løbet af et halvt til et helt år. Men markedsudviklingen handler ikke alene om at få de nye markeder til at tage den oprindeligt danskudviklede idé og teknologi til sig. De skal ligeledes plante virksomhedens kultur på det nye marked.

"Kulturelt har vi stadig et meget stærkt, dansk fodaftryk. Den bygger på en åben og direkte stil, hvor vi siger tingene, som de er. Det har drevet virksomheden helt fra begyndelsen og er afgørende at holde fast i, fordi det medvirker til at tage hurtigere beslutninger og undgå, at der går for meget politik i dem", siger administrerende direktør for Just-Eat-selskabet, Klaus Nyengaard.

Den danske direkte facon

Frankness, er det officielle Just-Eat-ord for den direkte og åbne facon, som han beskriver som en meget dansk tilgang til virksomhedsdrift, der også skal integreres i den internationale forretning. Det er til gengæld lidt af en udfordring, når nye lande ikke blot tæller nord-vesteuropæiske markeder, men også gælder eksempelvis Sydeuropa, Brasilien og Indien.

Et af de syv opkøb, som Just-Eat har foretaget i 2011, er netop i Indien. Og som Klaus Nyengaard beskriver det, sætter en administrerende direktør sig ikke sådan lige over for enhver indisk medarbejder og siger: »Den opgave har du ikke løst særlig godt. Har du overhovedet brugt tid på den?«. I hvert fald ikke uden at give medarbejderen lidt af et chok og risikere at skræmme ham helt ud af forretningen.

Derfor har og er udfordringen både her og på de øvrige nye markeder i høj grad at lokalisere netop de medarbejdere, der kan håndtere den danske, direkte facon.

"Vi skal ikke tilpasse vores virksomhedskultur fuldstændig til alle de lande, vi kommer til. Gør vi det, ender vi med at arbejde i en rigtig politisk korrekt virksomhedskultur, hvor vi alle løber rundt og er enormt flinke ved hinanden, men mister den kant, vi har, og som vi selv tror på giver os en slagkraftig organisationsstyrke", vurderer Klaus Nyengaard. Han beskriver udfordringen med at smelte den oprindelige kultur sammen med den lokale i de nye Just-Eat-lande som en de af opgaver, der lige nu prioriteres højest på direktørbordet.

200 nye medarbejdere i år

Her er endnu et opkøb på tegnebrættet med henblik på at blive gennemført inden jul. Herefter bliver fokus rettet på at udvikle forretningen på de eksisterende markeder snarere end på en jagt på flere opkøb.

"Syv opkøb og et par egne lanceringer har været en meget stor opgave for os. Du kan ikke bare købe op i et land og så forlade det. Du skal lynhurtigt få ledelsen på plads og sikre, at de følger »best practice« og formår at ansætte medarbejdere, der kan udfylde den. Der har vi til tider været ret pressede, men føler, at vi er kommet på plads. Nu skal vi fokusere på at holde fast i det", lyder det fra Klaus Nyengaard.

Virksomheden har i dag flere end 20.000 restauranter tilknyttet Just-Eat-portalen, der ifølge virksomheden årligt formidler madbestillinger for restauranter svarende til en madværdi på mere end 500 millioner dollar på verdensplan, hvor antallet af medarbejdere i år er steget med cirka 200 flere og i dag ligger på omkring 500. I Danmark beskæftiger Just-Eat omkring 100 medarbejdere, hvoraf cirka 20 er fastansatte, mens de resterende er deltidsjob som chauffører og forskellige andre opgaver inden for kundeservice.

Just-eat tidslinje

2000: Virksomheden Just-Eat stiftes. Samme år stiftes virksomheden Foodzoom. Begge arbejder på ideen om at gøre det muligt at bestille takeaway via internettet og vælger at gå sammen om udviklingen, hvorefter de arbejder videre med navnet Just-Eat.

2001: I august går portalen Just-Eat.dk online, og giver danskerne mulighed for at bestille fastfood via internettet. De første omgang er er det primært takeaway fra fastfood-restauranter, der er fokus på.

2005: Vinder Just-Eat for første gang den danske E-handelsprisen. Den følges op af flere af slagsen gennem de efterføglende år – senest i foråret 2011 i kategorien »cross boarder« for virksomhedens indsats på nye markeder.

2006: Begynder virksomheden for alvor at satse på markeder uden for Danmark med lanceringen af Just-eat i England.

2008: Just-Eat flytter hovedkvarteret til England, og en af virksomhedens ophavsmænd og frontfigur Jesper Buch trækker sig fra direktørstolen i Just-Eat-selskabet, hvor Klaus Nyengaard begynder som ny administrerende direktør for selskabet.

2009: Det britiske ventureselskab Index Ventures investerer 85 millioner kroner i Just-Eat med henblik på at styrke forretningen på flere markeder i Europa.

2010: Just-Eat har i Danmark typisk været kendt som en portal, hvor kunderne bestiller fastfood-mad, men begynder for alvor i 2010 også et fokusere på andre former for restaurantmad som eksempelvis sushi.

2011: Virksomheden henter i marts 256 millioner kroner i en ny investeringsrunde fra de amerikanske ventureselskaber Greylock Partners og Redpoint Ventures samt den eksisterende investor Index Ventures. I den forbindelse sælger de resterende medstiftere af virksomheden deres resterende aktier i selskabet. Just-Eat-selskabet har i løbet af 2011 indtil videre gennemført syv opkøb af internetbaserede tjenester i forskellige lande som Schweiz, Canada, Brasilien og Indien. Pt. er selskabet er repræsenteret på 16 markeder – og betegner sig selv som markedsledende inden for deres kategori alle steder undtagen Holland. Just-Eat leverer ifølge virksomheden selv flere end 100.000 måltider om dagen og har tilknyttet flere end 20.000 takeaway restauaranter til portalen.