»Jo, det er da godt, men...«

Behersket positiv modtagelse af regeringens nye vækstplan, som skal sætte skub i Danmark gennem større udnyttelse af ny teknologi overalt i landet og i alle brancher. Der efterlyses højere ambitioner og flere konkrete tiltag.

Der skal skub i Danmarks brug af ny teknologi, mener regeringen. Arkivfoto: Iris/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Mandag fik den skældud, tirsdag er der mere men dog ikke uforbeholden ros til regeringens netop offentliggjorte vækstplan for digitalisering, som skal skabe vækst i hele Danmark.

Erhvervslivets behov for kompetencer skal nu kortlægges, og samtidig skal den aktuelle mangel på IT-folk imødegåes ved at gøre det lettere at ansætte højtkvalificerede udlændinge, som erhvervslivet længe har skreget efter. Målrettede partnerskaber skal hjælpe små og mellemstore virksomheder til at bruge ny teknologi bedre og mere effektivt, og der skal større fokus på IT-sikkerhed, fordi tryghed er altafgørende for tillid til at bruge de digitale værktøjer.

Digitalisering skal give erhvervslivet gevinster

Den omfattende digitalisering af det offentlige Danmark, som har været rullet i gang gennem nogle år, skal målrettes til også at skabe gevinster for erhvervslivet. Blandt andet skal konsekvenserne for erhvervslivet af de offentlige IT-projekter kortlægges.

Flere offentlige data, som ikke er personfølsomme, skal gøres gratis tilgængelige til brug for kreative hjerner, der kan se forretningsmuligheder i dem, og på virksomhedsportalen Virk.dk skal der skabes et hurtigt overblik over, hvad der faktisk findes.

Endelig rummer vækstplanen tiltag, der skal sikres en bedre mobil- og internetdækning i hele Danmark, så man kan slå sig ned og bo og arbejde, hvor man har lyst til det. Denne del af planen mødte stor skuffelse mandag, hvor vækstplanen skulle have været udsendt, fordi tiltagene er gammelkendte. Blandt andet skal nye og længererækkende mobilfrekvenser på 700 MHz frigøres til mobilt bredbånd for at opnå bedre dækning. Tilsvarende vil det offentlige stille specifikke dækningskrav, når nye frekvenser udbydes. Gravearbejder skal koordineres bedre og udføres én gang for alle af alle samtidig, og eksisterende rør og kabler skal kunne deles af alle - mod betaling. Forsikrings- og pensionsselskaber skal ifølge regeringen have mulighed for at eje og drive kabelnet, som kan levere internetforbindelser.

Forhandlinger begynder nu

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) »Vækstplan for digitalisering i Danmark« er den ottende og sidste vækstplan fra regeringen. Modsat de tidligere arbejder den på tværs af alle brancher, fordi IT og ny teknologi indgår overalt og skal tænkes med i at løfte Danmark frem. Den rummer 23 initiativer på fire områder.

»Visionen for vækstplanen er, at Danmark skal være blandt de bedste i Europa til at udvikle og udnytte data og IT til at skabe vækst og jobs,« siger Henrik Sass Larsen, som nu vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger om indholdet af vækstplanen.

Der er ikke tale om, at regeringen sprøjter store pengebeløb ind. Man laver snarere en køreplan, som man dermed binder sig til at holde fast i, og som skal sikre, at ingen glemmer, hvad der er aftalt. Bortset fra på enkelte områder tror de fleste iagttagere derfor, at den digitale vækstplan nok skal få politisk flertal.

I januar afleverede regeringens nedsatte IKT-Vækstteam en rapport med indspark til den nye vækstplan, og udvalgets formand, tidligere Microsoft-direktør Jørgen Bardenfleth, glæder sig over at genfinde mange af udvalgets forslag i vækstplanen. Jublende tilfreds er han dog ikke.

»Inden for uddannelse og digitale kompetencer er der gode intentioner med forslag om bl.a. kortlægning af virksomhedernes behov for digitale kompetencer i fremtiden, men initiativerne er mindre ambitiøse end foreslået af IKT-Vækstteamet. Informations- og kommunikationsteknologi er dynamisk og bevæger sig hurtigt. Derfor er det ærgerligt, at regeringen skulle bruge 11 måneder på at udforme denne vækstplan,« siger han.

Dansk Industri: Så mangler vi handling

Branchedirektør i Dansk Industris tele- og IT-organisation, ITEK, Adam Lebech, glæder sig over digitaliseringsindsatsen.

»Det er afgørende, at vækstplanen slår fast, at offentlig digitalisering i fremtiden skal føre til mere brugervenlige løsninger for virksomhederne og positive gevinster i erhvervslivet. Nu mangler vi bare, at den omsættes til handling,« siger han.

Han kvitterer dog for regeringens »ambitiøse satsning inden for big data«, altså større brug af data til analyser, og for, at der sættes 40 millioner kroner af til digital læring i virksomhederne.

»Det er et kæmpe potentiale, som jeg bestemt tror vil give effekt i virksomhederne. Mange danske virksomheder er relativt små, og her vil 40 millioner kroner række langt. De, der finder guldet og laver den næste »Angry Birds« (succesrigt finsk spil, red.) eller den næste digitale læringsplatform, har enorme muligheder for eksport. Det er et meget spændende marked, som regeringen sætter fokus på. Og samtidig er der sat ni millioner kroner af til digitale uddannelsesmidler, som virksomheder kan søge del i, så de kan tænke frit i stedet for, at det er skolerne, der skal melde ud, hvad de vil have. Det vil give innovation i erhvervslivet,« siger Adam Lebech.

I interesseorganisationen Dansk IT, som organiserer IT-professionelle uden for selve IT-branchen, efterlyser Ejvind Jørgensen, formand for udvalget for IT i den offentlige sektor og direktør i Rambøll Management, initiativer, der kan sikre, at de digitale løsninger, som udtænkes i Danmark i forbindelse med digitaliseringen af det offentlige, kan eksporteres og på den måde skabe nye arbejdspladser.

»Danmark har en styrkeposition inden for offentlig digitalisering. Den havde vi gerne set en vækstplan udnytte som afsæt for eksport og derigennem dansk vækst,« siger han og håber, at den næste nationale digitaliseringsstrategi, som skal være klar inden sommerferien, vil tænke IT- og erhvervspolitik langt mere sammen.

Indsats for dansk nethandel

I Dansk Erhverv glæder markedsdirektør Henrik Hyltoft sig over de dele af vækstplanen, som skal gøre nethandel nemmere og bedre. Momsregler for udenlandske netbutikker skal håndhæves bedre, EUs regler for oplysning om cookier - de små tekststumper, som aflæser ens færden på nettet og bl.a. bruges af netbutikker og misbruges til overvågning af mange andre - skal lempes, og partnerskaber for øget digitalisering af detailhandelen skal fremmes.

»Siden 2011 har vi opfordret til også at gøre det lettere for danske detailvirksomheder at nå ud over grænserne. Vi er glade for, at der nu er blevet lyttet, og ser frem til at gå aktivt ind i arbejdet,« siger han og fremhæver, at danske forbrugere i år ventes at lægge 17 milliarder kroner i udenlandske netbutikker, hvor der i mange tilfælde ikke betales dansk moms.

LÆS MERE