Jeudan sælger tre ejendomme

Ejendomsselskabet Jeudan har solgt tre ejendomme i Københavns centrum for en samlet pris på 288 mio. kr.

Læs mere
Fold sammen

Salget giver en gevinst på omkring 16 mio. kr. i forhold til bogført værdi og en gevinst på cirka 20 pct. i forhold til den oprindelige købspris. Likviditetsberedskabet styrkes samtidig med yderligere ca. 120 mio. kr.

Det meddeler Jeudan, der fastholder forventningerne til hele regnskabsåret, hvor der dermed stadig ventes et driftsresultat (EBVAT) på niveauet 430-470 mio. kr. og en omsætning på ca. 1,2 mia. kr.

- Der er en stor efterspørgsel efter ejendomme med denne beliggenhed og med de aktuelle prisniveauer har vi vurderet, at et salg var aktuelt, udtaler selskabets administrerende direktør, Per W. Hallgren, i meddelelsen.

/ritzau/FINANS