Jeudan mangler kvadratmeter

Foto: Adm. direktør i Jeudan Per Hallgren.
Læs mere
Fold sammen

Ulempen ved at have lav tomgang er, at man ikke altid har noget på hylderne til nye kunder.

Den situation er Jeudan havnet i, fremgik det af en kommentar fra adm. direktør Per Hallgren (billedet) i forbindelse med selskabets regnskab for første kvartal, der kom på gaden i sidste uge.

»Vores kundetilgang har startet året på et fornuftigt niveau, og vores udlejningsprocent i København er nu oppe på 99. Det er et resultat af vores insisterende fokus på et højt serviceniveau og fleksible vilkår.«

»Den høje udlejningsprocent medfører desværre også situationer, hvor vi ikke har mulighed for at opfylde potentielle kunders lokalebehov, da vi ikke har tilstrækkelige ledige kvadratmeter,« udtalte han.