Jet Time holdes oppe af Martin Møller

Milliardæren Martin Møller Nielsen har givet det danske charterflyselskab Jet Time henstand for millionregninger.

Grundlæggeren Martin Møller for Nordic Aviation Capital har verdens største flåde af mindre regionalfly Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det nødlidende danske charterflyselskab Jet Time kæmper for at få vendt skuden, efter at selskabet vedtog en redningsplan i januar. Som en central del af redningsplanen får selskabet nu henstand for 118 millioners gæld fra sine leverandører. De skal nu først senest falde 1. september 2017.

Det skriver Børsen.

Jet Times største enkeltleverandør NAC ejer samtidig 25 procent af Jet Times, og den dobbeltrolle har ifølge Martin Møller Nielsen, der står bag NAC, kompliceret forhandlingerne noget.


»Som en meget interesseret part har de selvfølgelig måtte gå lidt dybere for at overbevise os om, at det er en god idé,« siger Martin Møller Nielsen til Børsen.

Det lykkedes imidlertid for Jet Time, der ifølge Martin Møller Nielsen med den nye redningsplan står over for en ny begyndelse.

Foruden den henstillede gæld har Jet Time også lånt 135 millioner, så charterflyselskabet i alt har fået stillet over en kvart milliard til rådighed.