Jesper Lien efterlader Coop i knæ

Han fik i 2009 ansvaret for en dagligvarekoncern i medvind. I tirsdags forlod han den i rasende modvind. Centralisten, den hårde nyser og talknuseren Jesper Lien lykkedes ikke med at bringe Coop sikkert ind i fremtiden. Milliardkoncernen står i dag svagere end længe.

Jesper Lien forlod tidligere på ugen posten som Coops øverste chef. Fold sammen
Læs mere

Jesper Lien glemmer sent tirsdag 13. august 2013.

I aulaen på Coops hovedkvarter i Albertslund stod han klokken 08.30 foran 400 medarbejdere og fortalte, at han fra nu af ikke var chef for nogen eller noget længere. Tak fore fire år som øverste chef. Tak for 19 år i koncernen, lød det fra den 44-årige næsten to meter høje topchef med den ranke holdning, det mørke hår og det drengede ansigt.

En fik gåsehud, da Lien blev klappet ud ad døren. En anden drog et lettelsens suk. Få minutter senere skrev erhvervsreporterne, at Jesper Lien nu var fortid i Coop. Flere kaldte det en lodret fyring. En konklusion, som Jesper Lien ikke har modsagt. I al stilhed pakkede han sine ejendele sammen og forlod den grå betonbygning for sidste gang som topchef og kørte hjem til villaen på Frederiksberg.

Leverede Lien varen?

En hård nyser, en centralist, en talknuser med blikket stift rettet mod bundlinjen. Omdømmet som en indadvendt regnearks-afhængig robot klæber sig til Jesper Lien, efter at han med en række hårde beslutninger har forsøgt at dirigere milliardkoncernen gennem lavkonjunktur og en dagligvarekrig, som er barskere end nogensinde. Han bliver beskrevet som afsindigt arbejdsom, lynende intelligent, resultatorienteret og utålmodig.

»Han er en relativt hård nyser. Det bliver af mange opfattet som en manglende evne til at forstå, hvor og hvem folk er,« siger en intern kilde.

Lien bliver også set som lidt af en enspænder. Modsat andre topchefer har han fravalgt VL-grupper og andre erhvervsnetværk, og Jesper Lien sidder i dag ikke i en eneste bestyrelse uden for Coop.

Om sig selv har Jesper Lien brugt ord som perfektionistisk, pålidelig, pligtopfyldende, velorganiseret og seriøs. Han er bevidst om, at han er utålmodig anlagt. Han vipper på stolen, lader fingrene tromme på bordet, mens underordnede og forretningsforbindelser fremlægger synspunkter og spørgsmål for ham.

»Folk kan godt mærke, at jeg er utålmodig, hvis det tager lidt for lang tid at forklare noget. Jeg spørger tit, om det virkelig skal tage så lang tid. Om det snart bliver færdigt. Nogle gange skal jeg huske at lade folk nå tingene i deres eget tempo og give dem arbejdsro. Det er en ting, jeg er opmærksom på og arbejder med. Nogle gange skal jeg lige tage en dyb indånding,« sagde han i et interview kort efter, at han blev topchef for Coop i 2009.

Jesper Lien vil ikke blot blive husket som en utålmodig og krævende chef hos dagligvarekæmpen. Han var også erfaringsbelastet i en sjælden set grad. Fra han i 1994 trådte ind ad døren som 25-årig nyuddannet civilingeniør med speciale i produktionsledelse og blev IT-konsulent, har han ikke forladt virksomheden.

Lien nåede at bestride hele otte poster, heriblandt udviklingsdirektør, kædedirektør i Superbrugsen og viceadministrerende direktør i Coop, inden han i 2009 blev topchef. Han overtog stafetten fra Per Bank, nuværende topchef hos ærkerivalen Dansk Supermarked, som blev rost for at hæve omsætning og indtjening og samtidig stoppe svingdøren på ledelsesgangen efter nogle år med direktørfyringer på stribe. Per Bank blev udråbt som en succes og blev headhuntet til et drømmejob i den britiske supermarkedsgigant Tesco. Så det var store sko, som Jesper Lien skulle fylde ud.

Jesper Liens mange roller i FDB og Coop siden 1994 har givet ham uvurderlig viden om dagligvarekæmpens svagheder og styrker, og når man som Jesper Lien tilmed er udstyret med en usædvanlig god hukommelse, så mærker medarbejderne ofte hans indsigt og meninger. Lien blandede sig i for meget. Han borede sig ned i selv de mindste detaljer. Han tog ansvar, som han burde overlade til andre. Chefer oplevede det af og til som en decideret afhøring, når Jesper Lien ville have forklaringer på stigende omkostninger eller faldende salg. Da discountkæden Fakta med omtrent 8.000 medarbejdere i sommeren 2012 pludselig stod uden kædechef blev Jesper Lien konstitueret til jobbet samtidig med, at han stod i spidsen for Coops samlede forretninger, der spænder fra varehuset Kvickly over Superbrugsen, Dagli’Brugsen, Lokalbrugsen til luksusbutikken Irma og discountkæden Fakta. Desuden skulle han sørge for, at de cirka 400 selvstændige brugsforeninger følte sig set og hørt.

I mere end et år sad Jesper Lien og drejede på knapperne i Faktas maskinrum. Imens rasede dagligvarekrigen, lukkeloven blev afskaffet, og både Fakta og Coops samlede forretning oplevede markante dyk i indtjeningen. For Fakta blev det dyrt at køre med betydeligt udvidede åbningstider, og Jesper Lien sad med Faktas salgstal, omkostninger og logistiske udfordringer til op over begge ører, da bestyrelsesformand Lasse Bolander en dag ville tale om hans fremtid som topchef i koncernen. Driftsindtjeningen faldt fra 733 mio. kroner inklusive de selvstændige brugsforeninger til 432 mio. kr. i 2011-2012 og var ikke tilfredsstillende, og begyndelsen på 2013 var ikke bedre. De to blev enige om, at deres brud skulle forklares officielt med uenighed om virksomhedens strategi. Men ingen har siden villet fortælle, hvad de egentlig er uenige om i strategien, som blev fastlagt for mere end halvandet år siden. En udtalelse fra bestyrelsesformand Bolander kan tolkes som om, at Liens exit handlede om mere.

»Vi går efter en ledertype. En ledertype, der er en samlende type, en motiverende type, en kommunikerende type og en type, som virkelig har kundernes behov øverst i sin bevidsthed,« sagde Lasse Bolander til Berlingske Business efter Jesper Liens afsked var blevet officiel.

Opbrud i Coop-familien

Var 44-årige Lien ikke motiverende, kommunikerende og samlende nok? Jesper Lien fremstod ellers som en centralist, når han i pressemeddelelser talte om vigtigheden af et »samlet Coop«, og han stod i spidsen for at flytte først Faktas hovedkontor fra Vejle til Albertslund, og siden Irmas hovedkontor fra Rødovre til Albertslund. Lien fik Coop-familien samlet under samme tag, men bag murene var der ingen samhørighed. Tropperne ville ikke samles. Faktas kædedirektør Jan Gerber smuttede i stilhed i sommeren 2012. Irmas topchef Alfred Josefsen lod offentligheden vide, at han var stærkt utilfreds med Liens centralistiske tankegang.

»Jeg synes, det her er en elendig beslutning,« lød det, da Josefsen smækkede døren.

De to var langtfra de eneste fra koncernens øverste ledelseslag, som forsvandt.

Lederne, der forsvandt

Hovederne rullede under Jesper Liens ledelse. Mindst 12 topledere med stor detailhandelserfaring har forladt Coop over det seneste år. Nogle blev fyret af Jesper Lien. Andre fik nok og gik selv. Sidste år i august blev over 200 medarbejdere i hovedsædet i Albertslund afskediget som led i en større organisationstilpasning. I foråret har Coop flyttet store dele af regnskabsafdelingen og bogholderiet til Indien og afskediget over 50 medarbejdere i Danmark. Usikkerhed og frygt er sluppet ind bag betonmurene i takt med, at den ene fyringsrunde har afløst den anden.

I dag har Coops tidligere guldæg Fakta store problemer med indtjeningen. Omkostningerne er forhøjet markant, fordi åbningstiderne er blevet udvidet. Kvickly-kæden er også stærkt udfordret. Her har man ikke formået at finde afløsere til tidligere salgssucces’er som film, musik, spil og fjernsyn i takt med, at disse varegrupper har mistet omsætning. Tilmed er internationale e-butikker som Amazon og Pixmania et tigerspring foran Coops e-butik i en tid, hvor kunderne flytter mere og mere af deres forbrug over på nettet. Samtidig er Coop blevet uenig med flere af sine nøgleleverandører om priserne, og det har blandt andet ført til, at Carlsbergs produkter ikke længere kan sælges på tilbud i Coops cirka 1.200 butikker.

Chefen skal hentes udefra

Fremtiden for Coop handler derfor om at klinke skårene og få de svage led i forretningen til at præstere bedre. Samtidig skal der bruges betydelige ledelseskræfter på at få Coops kommende bankforretning på skinner og integreret med koncernens medlemsprogram og medlemskort som 1,3 millioner danskere benytter sig af.

Tidligere lød det fra duoen Bolander og Lien, at Coop skulle hæve indtjeningen til en milliard kroner i 2015. Det mål har ingen af dem villet tale om det seneste års tid, efter at problemerne er væltet ned over dem. Tankerne om at lade en af Coops kæder ekspandere i Sverige er også foreløbig opgivet. De store ambitioner er i dag afløst af et fromt ønske om stabilitet.

Samtidig går jagten ind på Jesper Liens afløser, og han må findes eksternt. For blandt Coops godt 36.000 ansatte er ikke en eneste kørt i stilling til at kunne overtage driften og samle virksomheden.