»Jeg forstår godt, hvis folk tænker: Kan man ikke bare lige ... Men der er ikke noget i skatteforvaltningen, der er bare lige«

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Systemerne bag både forskudsopgørelsen og årsopgørelsen er fra 1960erne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Godmorgen.

I dagens nyhedsoverblik fra Business skal du høre om robotter, der har øget virksomheders omsætning med 20 pct. Vi skal også et smut forbi Ungarn.

Men først lægger vi ud med en nyhed om, at opkrævning af skattemilliarder er i fare på grund af gamle IT-systemer.

1
IT-systemer fra 1960erne spænder ben for skatteopkrævninger

Misligeholdte og forældede IT-systemer kan gøre det vanskeligt for Skattestyrelsen at opkræve skatter og overholde skattelovgivningen. Det fremgår af en fortrolig orientering fra august 2018 af Folketingets finansudvalg fra Skatteministeriet, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Faktisk ser det langt værre ud med skattevæsenets IT-problemer end hidtil antaget. De gamle IT-systemer er »pt. stabile i daglig drift«, men de udgør potentielt en bombe under det danske skattevæsen, skriver Berlingske. Det skyldes ifølge det såkaldte legacy-udvalg, der bestod af repræsentanter fra Skatteministeriet, Finansministeriet og eksterne eksperter, at de 70 gamle IT-systemer, som er udviklet fra 1960erne og frem til 2000, er misligholdte, uoverskuelige og baserer sig på forældet teknologi, som kun få aldrende medarbejdere mestrer.

Skatteminister Morten Bødskov (S) kalder det i et skriftligt svar til Berlingske en »gammelkendt historie«. Han påpeger, at der tilbage i december 2018 blev afsat 612 mio. kr. til at gå i gang med opgaven. Og at den nuværende regering har sat 200 mio. kr. af til at »sikre en stabil drift af de her systemer«.

Andreas Berggreen, direktør for Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, fortæller blandt andet, at systemerne bag både forskudsopgørelsen og årsopgørelsen (tidligere slutopgørelsen) er fra 1960erne, og at det hvert år er en meget stor og mandskabskrævende opgave at generere begge opgørelser, fordi det ikke bare sker automatisk.

Han fortæller også, at det giver udfordringer, hver gang en ny skattelov kræver ændringer i IT-systemerne eller udløser et behov for et helt nyt IT-system, som det er tilfældet med de nye boligskatteregler:

»Jeg forstår godt, hvis folk tænker: Kan man ikke bare lige ... Men der er ikke noget i skatteforvaltningen, der er bare lige. Der er ingenting, der bare lige kan løses. Det kan tage år, fordi det er så vanvittig kompliceret, og fordi vi har så mange forskellige og gamle systemer og så kompleks en lovgivning,« siger Andreas Berggreen.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

2
Robotter i industrien har skabt mange job

Virksomheder, der siden 1990 har investeret i robotter, har øget omsætningen med omkring 20 pct., hyret flere nye medarbejdere og hævet lønnen. Det viser et nyt studie fra den danske ph.d.-studerende Anders Humlum fra Princeton University, skriver Børsen.

Den øgede omsætning har i gennemsnit fået virksomhederne til at ansætte omkring otte pct. flere medarbejdere.

Studiet er det første, der sætter tal på robotternes konsekvenser for dansk erhvervsliv, forklarer Jakob Roland Munch, økonomiprofessor på Københavns Universitet:

»Det er meget originalt og nyt. Ikke bare i den danske litteratur, men i hele den økonomiske litteratur er det ret opsigtsvækkende,« siger han til Børsen.

3
Danske selskaber presset af lønstigninger i Østeuropa

Lønningerne i Østeuropa stiger, og det presser en række danske virksomheder, skriver Finans. Det gælder bl.a. Coloplast og Velux, der begge har produktionsfaciliteter i Ungarn.

I Ungarn har der været lønstigninger på mellem ti og 15 pct. om året. Coloplast beskæftiger et par tusinde medarbejdere i Ungarn, og selskabets samlede samlede lønstigninger er tredoblet på et år.

Ifølge investeringsbanken Carnegie har udviklingen også den konsekvens, at virksomhederne går nye veje.

»Når lønniveauet stiger meget i en region, ser man ofte, at virksomheder søger videre. Coloplast har søgt mod Costa Rica, mens Demant har søgt mod Mexico,« siger  aktieanalysechef Niels Leth til Finans.

Tre ting, investorerne skal holde øje med

Andreas Østerheden, seniorstrateg i Nordea, kommer her med sit bud på, hvad investorerne skal holde øje med mandag:

  • I dag vil investorerne skele til søndagens valg i Spanien. Her ser det ud til at mislykkes for den siddende premierminister Sanchez at skabe yderligere opbakning. Og med det andet valg bare i år så ser det stadig ikke ud til, at man er i stand til at danne en regering med et stabilt flertal. Det populistiske parti Vox ser yderligere ud til at blive det tredjestørste parti, som også indikeret af meningsmålingerne. Alt i alt venter vi ikke, at dette resultat skaber udsving i markederne.
  • I løbet af dagen vil det være muligt at følge industriproduktionen fra Italien, og ikke mindst en række data fra Storbritannien om industriproduktionen mv. Alt i alt data som giver os en idé om, hvordan det går i Europa. Væksten i Eurozonen som helhed har trods svagheden i fremstillingssektoren holdt et pænt niveau, men fortsætter svagheden, så er det meget muligt, at den bredere økonomi og arbejdsmarkedet rammes i højere grad. Vores forventning er dog, at den stabilisering, vi begynder at se flere steder i fremstillingssektoren, vil bide sig fast, og at vi undgår en større afmatning. For Storbritanniens vedkommende, så afhænger meget fortsat af udviklingen i Brexit-sagaen.
  • Sidst, men ikke mindst, kan man høre Feds Rosengrens tale, som skal ses i lyset af det seneste centralbankmøde fra den amerikanske centralbank, Fed, der valgte at anlægge en hårdere tone end ventet, som også fik nogle af de forventede rentenedsættelser fra centralbanken til at blive priset ud af markedet igen. Rosengren ses som et af de medlemmer, der går ind for mindre pengepolitisk stimulans, og eventuelle udmeldinger vil blive tolket derefter.

Det sker på markederne

Indeks og udvikling i pct.

Aktier USA

  • S&P 500: 0,3 pct.
  • Nasdaq: 0,5 pct.
  • Dow Jones: 0,02 pct.

Aktier Asien

  • Nikkei 225: -0,3 pct.
  • Hongkongs Hang Seng: -2,3 pct.
  • China Shanghai Composite: -1,3 pct.
  • Sydkoreas Kospi: -0,2 pct.

(Indeksværdi klokken 6.15)