Japanske rederier fusionerer og bliver sjettestørst i verden

Japans tre største rederier vil samle deres containerfragtforretninger og dermed skabe verdens sjettestørste spiller på markedet, skriver Reuters.

Nippon Yusen KK, Mitsui OSK Lines og Kawasaki Kisen Kaisha fortæller, at de vil skabe et joint venture med en samlet omsætning på 2000 mia. yen svarende til omkring end 130 mia. kr. Sammen vil de kontrollere 7 pct. af den globale kapacitet på containerfragtmarkedet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Årsagen er svære markedsvilkår gennem længere tid, hvor branchen er plaget af overkapacitet og den slunkne økonomiske vækst.

Nippon Yusen KK, Mitsui OSK Lines og Kawasaki Kisen Kaisha fortæller, at de vil skabe et joint venture med en samlet omsætning på 2000 mia. yen svarende til omkring end 130 mia. kr. Sammen vil de kontrollere 7 pct. af den globale kapacitet på containerfragtmarkedet.

- Målet med at samle os til én på nuværende tidspunkt, er at ingen af os skal blive nul, siger Tadaaki Naito, topchef for Nippon Yusen - også kendt som NYK - på en fælles pressekonference ifølge Reuters.

Pressede rederier har i flere tilfælde valgt at gå sammen i lyset af det pressede marked. Det gælder blandt andet verdens tredjestørste rederi, CMA CGM fra Frankrig, der er i færd med at overtage Singapores Neptune Orient Lines (NOL). Den japanske sammenlægning skal ses i lyset af trenden med færre, men større rederier.

- Denne fusion er et modsvar til konsolidering i Europa, der har skabt kæmperederier. Det er nødvendigt at forblive konkurrencedygtig, siger Eizo Murakai, som står i spidsen for Kawasaki Kisen - som i daglig tale kaldes K-Line.

NYK få en ejerandel på 38 pct. af det japanske joint venture. Mitsui OSK Lines (MOL) og K-Line får hver 31 pct.

Aktiemarkedet tog i første omgang imod nyheden ved at sende alle tre rederiers aktier gevaldigt op. I den sene handel i Japan stiger NYK med 5,0 pct., MOL ligger 5,2 pct. højere, mens K-LINE falder 0,4 pct.