Japansk våbengigant indstiller sigtekornet mod udlandet

Mitsubishi Heavy Industries, der er Japans største våbenproducent, vil i højere grad sælge sine varer uden for landets grænser. Det fortæller selskabets topchef, Shunichi Miyanga, til Financial Times.

Topchef for Mitsubishi Heavy Industries (MHI), Shunichi Miyanaga. AFP PHOTO / Yoshikazu TSUNO Fold sammen
Læs mere
Foto: YOSHIKAZU TSUNO

I første omgang sigter han mod at vinde en kontrakt på undervandsbåde for 36 mia. dollar i Australien.

»Vi har brug for at fastholde forsvarsindustrien i god forfatning for at sikre Japans sikkerhed. Og for at fastholde og forbedre vores teknologi er vi nødt til at søge nye muligheder for våbeneksport«, siger Shunichi Miyanga til Financial Times.

Udmeldingen er på linje med den japanske regerings beslutning fra 2014 om at ophæve det selvpålagte forbud mod våbeneksport for at understøtte eksportsektoren.

I sidste uge godkendte Premierminister Shinzo Abes kabinet et nyt forsvarsbudget på 42 mia. dollar, svarende til 285,94 kr, for 2016-17, hvilket er en stigning på 1,5 pct. fra året før. Det sker blandt andet som konsekvens af territoriale stridigheder med Kina.

Aktien i Mitsubishi Heavy Industries lukkede tirsdag med en stigning på 0,1 pct. til 534 yen på børsen i Tokyo.