Er det ok at spise kartofler, eller har stenalderkost-fanatikerne ret i, at kulhydrater bør bandlyses fra ethvert middagsbord? Og hvis man endelig skal spise brød, hvilket brød er så det sundeste? Mange forbrugere er så meget i tvivl om, hvilke varer de skal vælge, at de simpelthen bliver stressede.

Blandt forskere indenfor forbrugeradfærd har man i mange år arbejdet med diagnosen »efterkøbsstress«, som er et udtryk for det mentale ubehag, som forbrugere kan føle, hvis de er i tvivl om, hvorvidt de madvarer, de har købt, er sunde eller ej. 

Jo flere informationer - jo mere stress

Og nu viser et nyt studie fra forskere på Handelshøjskolen i København, CBS, at det faktisk er de forbrugere, der bruger flest kræfter på at søge informationer om madvarer, der bliver mest stressede, siger en af forskerne bag undersøgelsen, Torben Hansen, der er professor ved Institut for afsætningsøkonomi på CBS. 

»Man skulle jo tro, at det er de mest oplyste forbrugere, der også er mest tilfredse med deres valg. Men vores undersøgelse viser altså, at det faktisk omvendt er dem, der lider mest af efterkøbsstress,« siger han til Berlingske Businss.

En af forklaringerne kan meget vel være, at det er svært at finde en enkelt sandhed, når det handler om madvarers sundhedseffekt. Mængden af informationer i blandt andet dameblade og formiddagsaviser om, hvordan man opretholder en sund livsstil, er massive, og stritter ofte i hver deres retning.

En anden forklaring kan være at det - selv, hvis man har en ph.d i ernæring - kan være mere end almindeligt svært at tyde varedeklarationer.

»Hovedtemaet opstår som udgangspunkt ikke, når man skal vælge, om man vil købe et æble eller en færdigret. Men det opstår, når man skal finde ud af, hvilken færdigret man skal vælge. Informationerne på varedeklarationerne er så komplekse, at det er svært at finde ud af, hvad der er det sundeste alternativ,« siger Torben Hansen. 

Efterkøbsstress kan være alvorligt

Og selv om diagnosen »efterkøbsstress« måske i de flestes ører ikke umiddelbart lyder som den mest graverende tilstand, så er det ifølge professoren ikke noget, man bør ignorere.

»Vi lever i en stressende tid og det her kommer så oveni alle de andre ting, der stresser os og det kan føre til en alvorlig tilstand. Det giver en mental ubalance, at det er så svært at transformere de her informationer om madvarerne til en viden om, hvad det har af konsekvenser for den enkeltes sundhed,« siger Torben Hansen.

Det har været på tale at indføre nogle mere gennemskuelige mærkningsordninger for fødevarer, eksempelvis grønne, gule og røde trafiklys ligesom vi kender det fra den finansielle sektor. Men den slags ordninger har ikke professorens ubetingede begejstring.

»Det hjælper på kort sigt. Men problemet er, at det risikerer at blive en sovepude, så forbrugerne holder op med at være kritiske overfor virksomhederne og interessere sig for, hvad der egentlig er i deres madvarer,« siger han og fortsætter:

»Og så er det, der kan komme problemer på længere sigt, hvis der kommer fødevareskandaler a la den, vi ser i øjeblikket. For så forsvinder forbrugernes tillid helt,« siger han.

Professor efterlyser uddannelse

Torben Hansen peger i stedet på, at det er nødvendigt at uddanne forbrugerne til i en tidlig alder at blive i stand til at træffe de rigtige valg på et godt og oplyst grundlag.

»Der er kun en vej og det er at øge kompetencer hos forbrugerne på det her område. Nu skal politikerne jo i gang med at diskutere en folkeskolereform. Og så kunne man starte der,« siger han.

Forskningsprojektet er baseret en spørgeskemaundersøgelse med godt 500 deltagere og er blevet publiceret i Journal of Food Products Marketing.