Ja tak til kønskvotering i mediebranchen

Mediebranchen har for få kvinder på ledelsesposterne. En kønskvotering er løsningen, mener tidligere DR-nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen. Lars Munch fra JP/Politikens hus erkender, at man ikke er god nok til at opsøge kvinderne.

Ligesom resten af dansk erhvervsliv døjer mediebranchen også med en ulige kønsfordeling i direktionslokalerne og ved bestyrelsesbordet. I dag er hver ottende mediechef en kvinde, mens 22 procent af bestyrelsesposterne i mediebranchen er besat af kvinder, viser en undersøgelse foretaget af fagbladet Journalisten.

Ifølge tidligere nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen fra DR er en kønskvotering den rette løsning, der kan åbne vejen for kvinder direkte ind til magtens poster. Hun har selv tidligere været en modstander af kønskvotering, men nu er der ikke længere tid til at vente på en holdningsændring.

»Udviklingen er gået for langsomt på trods af de gode viljer og intentioner. Derfor reagerer jeg. Rekrutteringsnetværkene er skjulte for kvinderne, men med en kønskvotering bliver det mere synligt,« siger Lisbeth Knudsen, der henviser til både Norge og Spanien, hvor man har lovgivet om kønskvotering på bestyrelsesplan. Og fordelene ligger lige for.

»Det har vist sig, at flere kvinder er begyndt at interessere sig for ledelsesposter efter kønskvoteringens indtog. Kvinder er fremtidens medieforbrugere, som alle medier prøver at ramme i deres dækning. Med få kvinder på ledelsesposterne går de danske medier simpelthen glip af nye markeder,« siger Lisbeth Knudsen.

Ikke gode nok

I JP/Politikens Hus har man én enkelt kvinde i den tre mand store direktion, mens bestyrelsen har to kvindelige ansigter ud af tolv personer. Ingen på chefredaktionsniveau i koncernen er kvinder. De tal er absolut ikke gode nok, erkender Lars Munch, koncernchef i JP/Politikens Hus.

»Vi har ikke været gode nok til at tiltrække de dygtige kvinder til ledende poster. Og vi diskuterer lige i øjeblikket, hvad vi kan gøre bedre. Jeg vil ikke afvise, at vi har set efter kandidater i de forkerte netværk,« siger Lars Munch.

Fordelen ved at hive flere kvinder ind i mediekoncernen er en flottere bundlinie. Ideelt skal der være en 50/50 fordeling af kønnene, som vil gavne både virksomheden og de økonomiske resultater væsentligt. Indtil det sker, hylder Lars Munch tanken om kønskvotering.

»Vi må indse, at det ikke kan lykkes på en anden måde. Med en kønskvotering kan vi komme et skridt videre i udviklingen,« siger han.

Midlertidig netværk

Sammen med Nina Frank har chefredaktør Pernille Tranberg fra forbrugerbladet TÆNK oprettet netværket K2, der nedlægger sig selv, når 40 procent af ledelsesposterne i mediebranchen er besat af kvinder. Indtil videre har netværket 60 medlemmer. Pernille Tranberg går også ind for kønskvotering, men kun som en midlertidig løsning.

»Man rekrutterer sjældent igennem annoncer, når der skal findes en leder. Man rekrutterer i stedet fra sine egne netværk. Dermed kommer mange medieledelser til at ligne hinanden med hvide mænd i 40-50 års alderen,« siger Pernille Tranberg. Hun mener, at der skal være flere kvinder på ledelsesposterne, fordi medierne skal afspejle det samfund, man dækker. Og kvinderne selv skal også tage et ansvar.

»Kvinder skal lære at ville magten. Og så skal vi have stoppet tendensen med, at kvinder er kvinder værst. Vi skal bakke hinanden op i beslutningen om at blive leder,« siger hun.