Iværksætterne, der vil redde verden: Her er 17 danske bud på at indfri verdensmålene

Danske iværksættere kaster sig i øjeblikket ud i en lang række projekter, der skal indfri FNs verdensmål og samtidig være en god forretning. Men hvem er de? Her er 17 eksempler på danske startups, som arbejder med verdensmålene.

Sahra-Josephine Hjorth er adm. direktør og medstifter af CanopyLAB, som er et eksempel på et dansk startup, der arbejder med det fjerde verdensmål; kvalitetsuddannelse. Arkivfoto. Niels Ahlmann Olesen

Danske iværksættere har øjnene stift rettet mod FNs verdensmål. Det enorme fokus har skabt en forretningsmulighed, der af flere beskrives som den største siden internettet.

Nye startups pibler frem i det danske iværksættermiljø. Talentfulde medarbejdere tiltrækkes af job, der gør en forskel og med talenterne følger investorerne. En god spiral er under udvikling i Danmark. Men hvem er de nye virksomheder?