Iværksætteri skal hive Europa op af sumpen

Europa er hægtet af USA og Asien, når det gælder iværksætteri. EU prøver at tage udfordringen op. Universiterne skal mobiliseres. Noget lykkes, men der er lang vej til målet.

Ideen er simpel. Batterierne i en sejlbåd holder ikke længe, hvis du bruger lys konstant og skal have en lanterne tændt om natten. Hvorfor ikke opfinde et aggregat, der kan udnytte sejlbådens vuggen i bølgegang til at generere strøm. Eller til at generere lys til de vuggende bøjer, som sejlerne navigerer efter. Fold sammen
Læs mere

Ideen er simpel. Batterierne i en sejlbåd holder ikke længe, hvis du bruger lys konstant og skal have en lanterne tændt om natten. Hvorfor ikke opfinde et aggregat, der kan udnytte sejlbådens vuggen i bølgegang til at generere strøm. Eller til at generere lys til de vuggende bøjer, som sejlerne navigerer efter.

Hector Martin, spansk iværksætter og ingeniør fra Barcelonas universitet, er i gang med at skabe en forretning ud af sin idé. Om den holder, ved ingen. Bølgebatteriet kan kun generere ti volt. Det er ikke meget. Det erkender Hector, men hans idé er god nok til at få EU-midler på banen. Hector er en af de nominerede til en iværksætterkonkurrence, som Europaen Institute of Innovation and Technology (EIT) holdt i sidste uge i Budapest. Hector vandt ikke. Flere af de andre nominerede havde en stærkere businesscase – det vender vi tilbage til.

Det interessante ved Hectors idé er ikke hans vuggende batterier, men det forhold, at ideen er udsprunget af en treenighed, som EU kalder innovationstrekanten – et samarbejde mellem forskere på universiteter, studerende med iværksætterambitioner og private virksomheder. Den slags samarbejder har vi alt for få af i det kriseramte Europa, der bliver udkonkurreret af Asien og USA på iværksætteri og entreprenørskab. De fleste store europæiske virksomheder er mere end 50 år gamle. I USA er mange af de store virksomheder som Google, Facebook og Twitter skabt inden for de seneste ti år.

En af årsagerne er den europæiske universitetstradition, som rækker helt tilbage til Platon. De europæiske universiteter dyrker forskningsguden. Det vigtigste er antallet af artikler, som forskere kan få optaget i videnskabelige tidsskrifter. Men at få al den megen viden gjort til faktura det er vi rigtig dårlige til i Europa. Amerika har til gengæld excelleret i den disciplin i over 200 år – bl.a. fordi amerikanske universiteter er private, og nødvendigvis må gøre sig nyttige, hvis de vil tiltrække penge fra virksomhederne.

2,7 mia. euro til nye samarbejder

EIT prøver at løse problemet. Ikke mindre end 2,7 milliarder euro over ti år har EU-Kommissionen bundet i et projekt, som konkret udfolder sig omkring såkaldte KICs, Knowledge and Innovation Communities, der deler penge ud til lovende iværksættere. Forudsat, der kan skabes supplerende funding fra private virksomheder.

»Vi er nødt til at få universiteterne forbundet med entreprenørskab, hvis vi skal klare os i Europa,« siger Peter Olesen, dansk medlem af EITs bestyrelse og formand for Det Strategiske Forskningsråd i Danmark. Det er et råd, der fordeler de midler, som politikerne på statsbudgettet til forskning og udvikling.

Peter Olesen ved, hvad han taler om. Han har et imponerende CV med poster som forskningschef i Chr. Hansen, Danisco, franske Sandoz og amerikanske CP Kelco. Nu er han overdommer, når der skal deles iværksætterpriser ud i EIT-regi, som det skete i sidste uge i Budapest. Olesen er ikke imponeret over, hvad der foregår i Europa, men han ser små tegn på, at universiteterne er begyndt at interessere sig for entreprenørskab – ikke bare på overfladen, men også i praksis.

»Vi begynder så småt at se resultaterne af, at universiteterne flere steder i Europa har fået private bestyrelser. Men det tager lang tid at stable tværvidenskabelige projekter på benene, som også har kommercielt potentiale. Nogle forskere vil gerne, men ved ikke, hvordan de skal. Andre er mere optaget af at drive universitetspolitik,« siger han.

Svært at få biokul på banen

Dominik Peus, er tysk ingeniør og hans firma Antaco er blandt vinderne i Budapest. Hans firma har fået støtte fra EUs Klima-KIC.

Peus og hans folk har udviklet noget de kalder biokul. Teknologien går ud på at forvandle biomasse til CO2-neutralt biokul. Biokul er et alternativ til træpiller, som danske kraftværker fremover skal fyres op med, selv om træpiller ikke er særlig miljøvenlige og skal hentes i Canada. Biokul er både billigere end træpiller og har en højere brændværdi uden at udlede CO2, men endnu tøver elselskaberne med at springe på teknologien.

»Jeg forstår det ikke – biokul har alle fordelene på sin side – vi har vist, at vi kan producere dem i små mængder. Problemet er, at elselskaberne skal have dem i store mængder for at prøve dem, og det kan vi ikke levere, uden at de går ind og medfinansierer en produktion,« siger Dominik Peus.

Lars Wallden, svensk entreprenør i sin bedste alder – over de 50 – ser ud til at have mere held med sig.

I Danmark og i hele Europa skal vi have udskiftet vores målere, fordi forbruget af energi skal måles mere nøjagtigt og på flere parametre som led i den planlægte grønne omstilling.

Men det er dyrt at skifte målerne ud – ikke mindst gasmålerne. Walden og hans firma Northstar Telemetris har udviklet en optisk læserteknologi, der gør, at de gamle apparater ikke behøver blive skiftet ud for at sikre forsyningsselskaberne de nødvendige data.

Metoden afprøves nu i et hollandsk el-selskab, og danske IBM er også med.

Iværksættere af nød

De årlige målinger af iværksætteraktivitet i verdens nationer er ikke opmuntrende læsning for europæere i disse år.

Der er for få iværksættere i Europa, og overlevelsesraten er lav. Hector Martin – ham med bølgebatterierne – kan bekræfte, at tiderne er vanskelige. Ikke mindst i Spanien, hvor bankerne er på fallittens rand.

Af ren og skær nød overvejer flere spaniere alligevel at blive iværksættere, for der er simpelthen ikke lønmodtagerjob til dem. Men det tager genrationer at få entreprenøskabsånden frem i Europa,

Måske skal den slet ikke komme fra europæere, men fra iværkættere uden for verdensdelen, der søger til Europa med al deres energi. Sådan kunne det godt se ud her i Budapest.

To af de nominerede i priskonkurrencen er fra Indien. De har læst i England og Sverige. De driver hårdt på med deres ideer, som har et globalt potentiale.

Linkes Diwan har udviklet et koncept til at sikre, at kommunikationsnetværk virker i nødsituationer, som den vi netop har oplevet i Filippinerne. Swaty Pandey udvikler medicinske planter, som kan vokse på landbrugsjord, der er ramt af jorderosion.

De kender begge USA, hvor man drømmer stort og udvikler smartphones, som ingen havde tænkt på. Men de foretrækker faktisk den mere nøgterne gradvise tilgang til innovation, som de begge har set praktiseret i Europa.

»I Europa er der større forståelse for mit projekt – måske fordi Europa er mere egalitært,« siger Linkes Diwan. Swaty Panday er på linje: »Europa er mere grønt – her forstår man bedre min ide,« siger hun.