Iværksættere udnytter IKEA på den gode måde

En nystartet dansk virksomhed »hacker« IKEAs køkkenløsninger ved at lave låger og bordplader til IKEA-køkkener. Dermed følger de en forretningstendens, hvor underleverandører bliver synlige og går egne veje.

Michael Andersen (til venstre) og Jeppe Christensen (til højre) etablerede Reform i efteråret 2014. De har været online i omkring halvanden måned og har solgt låger, fronter og bordplader til godt 10 køkkener. PR-foto
Læs mere
Fold sammen

IKEA er kendt for at sælge saml-selv-møbler og boligudstyr til overkommelige priser, og med mere end 300 forretninger på verdensplan er det ikke unormalt, at man støder på en IKEA-sofa på udlandsferien magen til den, man selv har i sommerhuset.

Det kan være skægt at finde sit eget IKEA-køkken i et helt andet land, men hvis alle naboerne på vejen har et køkken magen til ens eget, er det ikke nødvendigvis lige så sjovt. Det har flere virksomheder sat sig for at gøre noget ved, og en af dem er danske Reform.

Ifølge Reforms hjemmeside er firmaet med til at sikre køkkenkøbere »det bedste fra to verdener«. Her opfordrer virksomheden til, at man går i IKEA og køber køkkenkabinetter og derefter bestiller låger, skuffefronter og bordplade hos Reform, hvis køkkenlåger er omkring dobbelt så dyre som IKEAs dyreste låge.

Ifølge Jeppe Christensen, der er stifter og en af partnerne i Reform, betyder det, at de i virksomheden kan bruge al tiden på at fokusere på køkkenets udseende og sælge designede køkkenlåger udført af en snedker.

»IKEA er en supertjekket virksomhed, og kvaliteten er rigtig god i forhold til prisen. Det kan ingen konkurrere med. Men der er en tendens til, at vi gerne vil sætte vores eget præg på vores ting, og vores køkkener må gerne være lidt unikke. Det kan vores virksomhed hjælpe med, så man stadig får et kvalitetskøkken, der er 20-25 procent billigere end et tilsvarende køkken hos de store køkkenfirmaer,« siger Jeppe Christensen.

IKEAs forretninger bliver også Reforms

Kunderne kan få et IKEA-køkken på indersiden, der ikke ligner andre køkkener på ydersiden, men for Reform er der helt andre fordele ved at have hægtet sig på IKEA. Det betyder nemlig, at virksomheden ikke behøver at have forretninger, men kan nøjes med at have en hjemmeside og online-bestilling.

IKEA hjælper nemlig kunderne med at opmåle og vælge køkken, og så kan Reform bruge tegningerne fra IKEA, hvis de skal lave lågerne og bordpladen.

På samme tid er der IKEA-varehuse i 27 lande, hvilket gør det nemmere for Reform at udvide. Ifølge Jeppe Christensen er der et marked for virksomheden i alle de lande, hvor IKEA eksisterer, og selv om Reform ikke har været online i mere end halvanden måned, er der både en dansk og en svensk hjemmeside, og en engelsksproget er på vej.

»Der er IKEA-varehuse i det meste af verden, og det betyder sådan set, at vi også har varehuse i det meste af verden. IKEA har kompetente medarbejdere, der kan hjælpe kunder med at tegne køkkenet, og så skal kunden bare gå på nettet og bestille vores låger til,« siger Jeppe Christensen og fortsætter:

»Folk vil gerne holdes i hånden, når de køber et køkken, men hvis de både vil have design, god kvalitet, god service og lave priser, bliver det for besværligt og omkostningsfuldt, og vi ville være nødt til at tage en højere pris.«

Vil sende kunder til IKEA

Jeppe Christensen har selv en fortid som partner i snedkeri- og designfirmaet Furnish, og hans partner, Michael Andersen, har blandt andet været ansat hos arkitektfirmaet BIG.

De har begge tidligere været involveret i at etablere virksomheder og har en ambition om, at Reform skal være international.

De to partnere har været i kontakt med IKEA for at sikre sig, at de ikke gør noget, de ikke må, når de »hacker« IKEA. Men selv om det er Reform, der bygger på IKEAs forretning, ser de to partnere også muligheder for IKEA.

»Vi er afhængig af IKEA, men IKEA kan være ret ligeglade med os. Vi tror på, at der er mange, der normalt ikke ville købe et IKEA-køkken, der kunne finde på at gøre det nu, fordi vi giver dem muligheden for at opgradere det. Det kan give IKEA nogle salg, de normalt ikke ville få,« siger Jeppe Christensen.

Køkkenvirksomheder tjener på låger

Jens Geersbro er professor i afsætningsøkonomi ved Copenhagen Business School, og han forklarer, at det ikke er unormalt, at virksomheder hægter sig på andre virksomheders brand.

Når en virksomhed som Apple implementerer nogle standarder, er der en masse uafhængige virksomheder, der for eksempel producerer højttalere, der kun fungerer til Apples produkter. Men i køkkenbranchen er det ikke så normalt.

»I køkkenindustrien har Kvik, HTH, Svane og andre brands traditionelt solgt hele køkkener, uden at vi som kunder har været klar over, hvem underleverandørerne er. Vi har forsket i køkkenindustrien på CBS, og vi har set, at det er køkkenproducenterne, der har kontakten til kunderne og tjener alle pengene. Men det eneste, de selv laver, er køkkenkabinetterne, som er det billigste at lave og det mindst interessante, fordi du ikke kan se det,« siger Jens Geersbro og fortsætter:

»Det er låger og bordplader, der koster noget, og traditionelt sælger underleverandøren en låge til for eksempel HTH eller Kvik for måske 50 eller 100 kroner. Men når kunderne skal købe den, koster den 500 eller 1.000 kroner, og det er måske ikke så sjovt for en underleverandør at stå for alt det fine og fancy, uden at nogen aner, hvem der har lavet det.«

Ny forretningstendens

Reform har ikke tidligere været underleverandør til køkkenvirksomheder, men de to partnere kan være med til at bane vejen for, at underleverandører bryder fri af fødekæden og bliver kendt for egne produkter, og selv tjener penge på at sælge direkte til kunderne, forklarer Jens Geersbro.

Alligevel er han ikke helt optimistisk med hensyn til, hvordan en virksomhed som Reform skal finde en plads på markedet.

»Det kan være svært for en lille specialist at komme ind på markedet, for en kunde går ikke ned i IKEA og får at vide, at vedkommende kan købe køkkenkabinettet der og lågerne hos Reform. IKEA vil selvfølgelig gerne selv tjene penge på at sælge låger, og derfor bliver det Reforms opgave at finde kunder og fortælle, at man kan få et Reform-køkken, men at man skal købe et standardkabinet hos IKEA først. Det handler om, hvorvidt det er Reform eller IKEA, der ejer kunden,« siger Jens Geersbro og fortsætter:

»Men det er spændende, at der er nogen, der prøver at bryde ud af den skjulte underleverandørrolle, hvor vi som kunder ikke aner, hvem der har produceret eller designet lågen. Det er min vurdering, at det vil kræve en del af en virksomhed som Reform at slå igennem, men forretningsmodellen er interessant, for de slår sig ned lige der, hvor den største fortjeneste er – på låger, fronter og bordplader.«

Mogens Bjerre er lektor i afsætningsøkonomi på Copenhagen Business School, og han forklarer, at forretningsmodellen på den ene side giver nogle klare fordele, fordi den giver mulighed for, at virksomheden specialiserer sig og bliver rigtig dygtig til én ting.

»På den anden side er den slags virksomhed meget afhængig af den eller de virksomheder, som den leverer til, og den afhængighed kan blive for høj. Virksomheden kan også blive så bundet af at producere få produkter, at den ikke ser andre konkurrenter, og hvis det ikke kræver stor viden at lave produktet, kan man nemt blive udsat for priskonkurrence,« siger Mogens Bjerre.