Iværksættere udfordrer mediabureauer

Iværksættervirksomheden Advantage Media er i luften med et digitalt reklametilbud i direkte konkurrence med mediabureauerne.

"MARKETING" Sketch Notes (advertising strategy online business) Fold sammen
Læs mere

For blot fem år siden var broderparten af de digitale marketingansvarlige herhjemme, og i store dele af verden, meget optagede af begreber som ROS (Run of site), RON (Run of network), særplaceringer og ejerskaber.

I dag er de betegnelser stort set røget i glemmebogen, og det begrædes bestemt ikke i iværksættervirksomheden Advantage Media, der blev stiftet i 2009. Selskabet har kørt med sorte tal på bundlinjen siden etableringen og kan bl.a. skrive virksomheder som White Away.com, Trendsales, Bestseller og Samsung på kundelisten.

»Da, vi kom på markedet, var vi det eneste danske selskab inden for digitale annonceringsløsninger, som til fulde baserede kerneydelserne på de globale annoncebørser,« fortæller Jonas Frederiksen, medstifter og COO for Advantage Media.

»Vi bragte – sagt i al beskedenhed – begreber som adfærdsbaseret annoncering og Re-Targeting, som så dagens lys i USA omkring 2006, til landet,« fortsætter han. Og i dag fylder den adfærdsbaserede markedsføring på globale annoncebørser stadig mere i mange danske marketingansvarliges bevidsthed. Det sker oftest under begrebet RTB (Real Time Bidding), som vinder stadig større andele af marketingbudgetter såvel globalt som lokalt.

Udbud og efterspørgsel

Ifølge en opgørelse af onlineomsætningen på annoncefronten i Danmark i 2013 foretaget af Danske Medier – landede samlet på knap fem milliarder kroner i fjor – og området steg med over 200 procent, og automatiseret salg af bannerannoncer, eller RTB, udgør nu hele 20 procent af markedet.

Forventningerne i markedet er, at udviklingen forsætter i samme takt over de næste par år. RTB er i bund og grund en prissætningsmodel på nettet, hvor annoncepladsen udbydes, indkøbes og afvikles i real tid til en pris, der er 100 pct. styret af god, gammeldags udbud og efterspørgsels dynamik.

Eller sådan burde det være i den ideelle verden, men særligt herhjemme præges markedet af mediabureauernes »tradingdesk-enheder«, såsom GroupMs (verdens største reklamenetværk, red.), Xaxis, hvor kernefokus ligger på RTB.

»Der er i min verden ingen tvivl om, at der opstår en form for interessekonflikt mellem mediabureauernes klassiske rådgivning- og indkøbsenhed og de nye trading desks,« lyder det fra Ozan Bulut, medstifter og CEO for Advantage Media.Det må du uddybe?»Hvor den klassiske rådgivnings- og indkøbsenheds opgave er at tilbyde objektiv rådgivning, så er tradingdesk-enhederne i langt højere grad fokuseret på at være et mellemled mellem annoncebørs og annoncør. Det kan jo tænkes, at nogle mediebureauers rådgivnings- og indkøbsenhed kommer til at tilsidesætte objektiviteten ved håndfast at rådgive annoncører om at bruge mediebureauets egen tradingdesk-enhed, uden at vurdere potentiel performance på uafhængige tradingdesk-firmaer,« siger han.

Dermed er han på linje med bl.a. Jesper Kunde fra reklamebureauet I har selv tidligere haft flere store mediabureauer som kunder, så er der ikke blot tale om sure rønnebær, fordi de har etableret egne tradingdesks?

»Nej, det er det bestemt ikke. Jeg vil gerne understrege, at vi taler om en teoretisk interessekonflikt, som man dog bør tage alvorligt,« siger Ozan Bulut.

Danske annoncører er klar

Som en konsekvens af interessekonflikten er Advantage Media i luften med et nyt RTB-tilbud på trafik på tværs af alle digitale platforme (PCer, mobiler og tablets) herhjemme. De danske annoncører er nu modne til det, lyder det fra Advantage Media.

»Uafhængigheden har vist sig meget tilfredsstillende for vores nuværende testkunder, og vi forventer, at en stor del af vores aktive kunder vil følge trop og påbegynde RTB i Advantage Media regi, hvor man kan være sikker på objektiv rådgivning,« lyder det skråsikkert fra Ozan Bulut. Advantage Media har i øvrigt udvidet forretningen til det tyrkiske marked, hvor der i modsætning til Danmark i høj grad er tale om et volumen-marked på RTB-siden uden gråzoner i forhold til mediabureauers tradingdesks. Selskabet har etableret et lokalt kontor i Istanbul, hvor kunderne serviceres med ansatte fra Tyrkiet.

»Det går rigtigt fint. Vi har nået breakeven i løbet af et år, og vi har i dag seks ud af de ti største digitale annoncører, målt ud fra data fra analysehuset Comscore, på kundelisten,« slutter Jonas Frederiksen.