Iværksættere skal have lov til at fejle

Fejl og fiasko er ifølge flere aktører en eksistensbetingelse for iværksætteri. Alligevel deler iværksætterne sjældent deres mislykkede forsøg og nederlag. En mentalitetsændring er dog på vej.

Foto: Simon Skipper.
Læs mere
Fold sammen

Måske er det den største hemmelighed i iværksættermiljøet; at den originale idé sjældent findes i første forsøg. Iværksætterhistorier er nemlig ofte tæt forbundet med succes.

De handler om dem, der har rejst en masse kapital eller er slået igennem på de helt store markeder. Sådan er det også på Berlingske Business’ sider. Men iværksætteri er i virkeligheden tæt forbundet med fejl og fiasko. Det er dog en erkendelse, de danske iværksættere kun lige er ved at gøre sig og sjældent deler med den brede offentlighed.

Der er høj usikkerhed og risiko forbundet med iværksætteri. Den originale løsning findes sjældent i første forsøg, og selv hvis den gør, er det ikke sikkert, at den løser et problem, der er stort nok til, at det skaber grundlag for en rentabel forretning.

En opgørelse over nyetablerede virksomheder siden 2001 fra Danmarks Statistik viser, at omkring 55 procent af de nyetablerede virksomheder ikke findes fem år efter, at de blev etableret. Ikke alle lukninger skyldes konkurser eller firmalukninger, men kan også forklares med ændringer af firma­navnet eller sammenlægning med andre virksomheder.

Det er dog ikke usædvanligt at møde succesfulde iværksættere, der har måttet lukke op til flere virksomheder, inden de for alvor fik succes.

Alligevel er accepten af det at fejle langt mindre herhjemme i sammenligning med de større udenlandske iværksættermiljøer, vurderer direktør for Syddansk Universitets Entrepreneurship Center, Ivan Tyrsted.

»Hvis du går til en venturekapital i USA, får de, som har fejlet, nærmest et skulderklap, mens det er en meget negativ erfaring at have med sig herhjemme,« siger han.

Den holdning nikker serieiværksætter Nikolaj Astrup genkendende til. Den negative opfattelse er også delt af iværksætterne selv, og de fleste holder fejl og nederlag tæt til kroppen.

»Jeg har ikke tidligere mødt en mentalitet, hvor man deler sine fejl og erfaringer. Heller ikke med sit nærmeste netværk. Selv om det er noget af det, folk har stor respekt for, når det kommer ud, og det er en naturlig del af det at være iværksætter,« siger Nikolaj Astrup.

Han mener, at det hænger sammen med, at det danske iværksættemiljø stadig er forholdsvis ungt, og at der i pressen og på de sociale medier er stort fokus på dem, der klarer sig godt.

Han håber dog, at accepten kommer i takt med, at miljøet vokser og udvikler sig. Som et skub i den retning oprettede han sidste år Twitter-hashtagget #prøverigen og opfordrede iværksættere til at dele deres nederlag og erfaringer.

»Det var ikke målet at hylde fejlene, men et opgør med, at miljøet var lidt hyklerisk og overfladisk. Folk, jeg vidste havde begået fejl, man kunne lære af, delte kun alt det gode,« siger Nikolaj Astrup.

Flere benyttede muligheden for at dele deres personlige fortællinger, og der up­loades fortsat beretninger til siden på Twitter.

»Det sjove er, at folk sagtens kan se værdien i at dele erfaringerne, og det skaber rigtigt megen anerkendelse for dem, der gør det. Det er bare ikke blevet normalt i kulturen endnu,« siger Nikolaj Astrup og fortsætter:

»Men nu ligger der i hvert fald også noget, der ikke er lyserøde millioner og champagne, når folk surfer rundt og læser om startups på nettet.«

Morten Elk har været iværksætter gennem mange år og er initiativtager til forummet Nordic Growth Hackers, hvor iværksættere kan dele deres erfaringer. Han er overbevist om, at der er ændringer på vej. Nederlagene bliver ikke blot accepteret, men også brugt aktivt.

Der er ifølge ham kommet en stor bevidsthed om metoden til at finde ud af, om den opstillede løsning holder vand. Fejlene tages ind som en naturlig del af det at finde frem til det rette løsning.

»Det kaldes fail fast og handler om at have forståelse for, at forsøgene og fejlene er nødvendige for at finde den helt rigtige løsning. Og så handler det om at afvikle forsøgene hurtigst muligt og inden for ens budget,« siger Morten Elk.

Det er ifølge ham en ny erkendelse, der skaber et langt mere professionelt miljø, hvor iværksætterne ikke bare er blevet bedre til at bruge hinanden, men også er mere bevidste om disciplinen og metoden bag iværksætteri.

Det er dog langtfra ensbetydende med, at nederlagene ikke kan have store personlige konsekvenser, eller at det er blevet nemmere at fejle, når man står i midt i det.