Iværksættere melder sig ind i kampen om pensionsopsparinger til små virksomheder og selvstændige

Iværksættervirksomheden Grandhood vil have en bid af det danske marked for pensionsopsparinger til selvstændige og ansatte i mindre virksomheder. Pensionsekspert vurderer projektet som »frisk og sympatisk«, men han har et par forbehold.

Grandhood vil gøre opsparing til alderdommen simplere for de mindre virksomheder. Her ses de tre medstiftere fra venstre: Mathias Bredkjær, finansdirektør, Jens Kam, produktchef og Jon Lieberkind, adm. direktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Iværksætterne fra Grandhood har lanceret en digital pensionsopsparing, der særligt henvender sig til ansatte i mindre virksomheder.

Produktet – en app – har været to år undervejs, men er nu i luften efter stifterne har rejst indledende investering på 25 mio. kr. fra de prominente venturefonde: Heartcore Capital, Speedinvest, Seed Capital og Preseed Ventures.

Grandhood har været i dialog om pensionsordninger med hundredvis af mindre virksomheder, som ofte har svært ved at få foden indenfor i de store etablerede pensionskasser. I små virksomheder bliver snakken om firmapension let skubbet til en side pga. begrænsede administrative resurser.

»Hvis de så griber knoglen og ringer til de store pensionsselskaber, bliver de ofte afvist med beskeden om, at de kan vende tilbage, når de har over 15 ansatte. Derfor mener vi, at vi har fat i et overset og underserviceret segment i samfundet,« fortæller Jon Lieberkind, der er adm. direktør og medstifter af Grandhood.

Det, mener han, tegner et billede af »et enormt samfundsmæssigt problem«.

»Der er over 300.000 pensionsløse ansatte i mindre virksomheder, og dem vil vi gerne hjælpe med at komme i gang med at spare op, før det er for sent. I den pensionsopsparing, vi tilbyder, har mindre virksomheder mulighed for at få en frivillig pensionsordning, der er udviklet på deres præmisser – ingen krav til antal ansatte eller minimum indbetaling,« siger han.

Baggrund inden for investeringer

Jon Liberkind, der er uddannet cand.polit. med speciale i finansiering, fik grundstenen til ideen, mens han arbejdede i Bank of America Merrill Lynch.

Efter endt studietid arbejdede han for banken i London, hvor han handlede med europæiske aktier på vegne af flere store pensionsselskaber. Sidenhen gik turen til New York, hvor han arbejdede som kreditstrateg, inden han blev forfremmet til Vice President og Investment Strategist for afdelingen Global Wealth and Investment Management.

De tre medstiftere kender hinanden lidt på krys og tværs. Jon Liberkind (mf.) og Jens Kam (th.) spillede badminton sammen som børn. Jon læste cand.polit. sammen med Mathias Bredkjær, der i en periode også arbejde i Danske Bank sammen med Jens. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Her fik han øjnene op for potentialet i automatiseret investeringsrådgivning – også kaldet robotrådgivning, som, mange undersøgelser viser, er et menneske overlegen i langt de fleste tilfælde.

»Robotrådgivere fokuserer normalt kun på frie midler og henvender sig derfor mest til privatkunder. Men så slog det mig, at man kunne tage de bedste elementer fra robotrådgivning og overføre dem til et pensionsselskab, der laver firmapensioner til private,« forklarer Jon Lieberkind.

I starten fokuserer de på investeringer i såkaldte ETFer, der er fonde bestående af aktier og obligationer. Når man handler med ETFer, gennemfører man i sagens natur færre handler, end hvis man køber og sælger de enkelte aktier. Det kan derfor være en måde at holde gebyrer og transaktionsomkostninger så lave som muligt.

»Det er en billig måde at få en bred eksponering på tværs af sektorer, aktivklasser og regioner. Vi er ikke en hedgefund, så vi går ikke til markedet på market timing, ligesom vi heller ikke gør os nogle ambitioner om et eller andet obskurt afkast, hvor vi slår markedet med 20 pct. eller noget i den retning,« siger han.

Ingen livrente

Men der er et men. Det mener Søren Andersen, adm. direktør i konsulentvirksomheden FPension, som rådgiver virksomhedsledere og privatpersoner om pensionsmarkedet.

»Stor sympati for tanken og for, at der er nogle, som prøver at gøre tingene anderledes, men jeg mener ikke, det er færdigt endnu. Jeg mener, de mangler muligheden for at tilbyde livrente og forsikring mod tab af erhervsevne,« siger han.

Livrente er en pension, der udbetales, fra indbetaleren går på pension til vedkommende dør, men det tilbyder Grandhood ikke. Det kræver nemlig en pensionslicens at udbyde livrente, og Grandhood har kun det, som hedder en fondsmæglerlicens, der giver tilladelse til at forvalte kapital på vegne af deres kunder.

Grandhood er blandt de få fintech startups i Danmark, der har egen fondsmæglerlicens. På trods af det har det indgået et partnerskab med Saxo Bank, der er dets depotførende og handelseksekverende bank. På den måde kan kunderne vide sig sikre på, at deres penge står sikkert på en konto – uanset om Grandhood en dag bliver enten købt eller solgt. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Ratepension, som Grandhood tilbyder, udbetales ikke til du dør, men over en periode på mellem 10 og 30 år, som kunden selv vælger.

I Danmark har vi et loft over fradraget for indbetalinger til ratepension, der i 2019 ligger på 55.900 kr. Det vil sige, at såfremt man ønsker at spare et højere beløb op end 4.633 kroner månedligt, skal skattefar først have sin del – medmindre man sparer det resterende op med livrente.

På grund af det førnævnte, mener Søren Andersen ikke, at der er tale om en bankpensionsordning, men snarere kapitalforvaltning, hvilket betyder at:

»De står med samme udfordringer som pengeinstitutterne, der efterhånden har tabt kapløbet om pension, fordi kapitalpension ikke længere findes, ratepension har et loft for maksimal indebetaling, og pengeinstitutter ikke må udbyde livrente,« siger han.

Han mener, at man bør have en forsikring mod tab af erhvervsevne, hvilket man ikke har hos Grandhood, medmindre man køber sig til det ved siden af.