Iværksætter i opsang til regeringen: »Hvorfor må jeg ikke selv bestemme over det, jeg har bygget op?«

S-regeringens varslede forhøjelse af arvebeskatningen for familieejede virksomheder skaber bekymring hos iværksætteren Adam Foss, der producerer puder af kunstig sne. Hvis forslaget går igennem, bliver det umuligt at lade livsværket gå i arv, mener han.

En mulig tredobling af arveafgiften kan gøre det umuligt for Adam Foss, stifter og direktør af virksomheden Fossflakes, at foretage et generationsskifte til sine sønner. Foto: Bo Amstrup

Iværksætterdrømmen begyndte for Adam Foss og hans far med produktionen af små kunstige snefnug til teater og film.

En dag, da faderen gik rundt på snefabrikken, lagde han mærke til, at unge studerende lå og hvilede sig på sækkene med sne. Observationen førte til, at han tog de hvide fnug med hjem, stoppede dem i sin hovedpude og sov på sneen om natten.