Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Siden Telmore og CBB kom på banen i år 2000, er stribevis af nye, små mobilselskaber blomstret op efter nogenlunde samme skabelon: Man lejer sig ind på et af de store selskabers mobilnet, og tilbyder billig, forudbetalt mobiltelefoni via selvbetjeningløsninger på nettet.
Den model har vist sig at være helt udsædvanligt succesfuld, og bliver blandt andet brugt af Telmore-stifteren Frank Rasmussens prispressende selskab, Bibob, samt det seneste skud på mobilstammen, selskabet Andelsmobil. Siden stiftelsen af Telmore og CBB har konkurrencen på mobilpriser i Danmark været intens, og det har tvunget mobilpriserne ned til en brøkdel af, hvad de var tidligere.
Men trods priskrigen har TDC og Sonofon alligevel fået skabt fine forretninger på at lade konkurrenter leje sig ind, og i dag fungerer det marked så godt, at det ikke længere er nødvendigt at bruge tvang, mener styrelsen.
Skal fjerne den
»Faktisk er vi forpligtede til at fjerne reguleringen, når konkurrencesituationen tilsiger det. Der er ingen grund til at regulere noget, som markedskræfterne selv kan tage sig af, og vores vurdering er, at det ikke kommer til at betyde noget for mobilpriserne,« siger vicedirektør i IT- og Telestyrelsen, Finn Petersen.
Det er ikke kun TDC og Sonofon, der har eget net i Danmark. Også Telia og »3« driver mobilnet - og mens Telia-ejede CallMe bruger Telias net, har »3« selv stiftet discountselskabet Oister, der udelukkende sælger mobilt bredbånd på »3«s net. »3« og Telia er dog ikke underlagt reguleringen.
Udsigten til at IT- og Telestyrelsen ville trække reguleringen tilbage, fik tidligere på året netop Bibob-stifteren Frank Rasmussen til at udtrykke bekymring for, om de store teleselskaber ville vælge at stritte de små ud - eller bare benytte lejligheden til at hæve priserne gevaldigt.
Det afviste Sonofon, der lægger net til Bibobs forretning. Også selskabet »3« afgav høringssvar tidligere på året, hvor selskabet protesterede mod ophævelse af reguleringen. »3« frygtede, at selskabet i fremtiden vil få svært ved at indgå roamingaftaler med de andre teleselskaber om de områder i Danmark, hvor »3« ikke selv dækker, og hvor kunderne derfor er nødt til at bruge andre selskabers mobilnet.
Det har IT- og Telestyrelsen dog valgt at sidde overhørigt.
Også ændringer på fastnet
»Området overgår nu til Konkurrencestyrelsen og den almindelige konkurrencelovgivning. Skulle det vise sig, at konkurrencen i fremtiden bliver dårlig, kan vi blot indføre reguleringen igen. Dertil kommer, at vi jo aldrig har reguleret priserne, som TDC og Sonofon tager. Det har alene været adgangen til deres mobilnet, det har handlet om,« siger Finn Petersen.
Samtidig med beslutningen om at fjerne tvangen overfor TDC og Sonofon, har IT- og Telestyrelsen dog strammet tommelskruerne over for mobilselskaberne på anden vis. Mobilselskaberne er nemlig tvunget til at nedsætte prisen for at modtage opkald fra fastnetkunder.
Teleselskaberne betalerne nemlig penge for at aflevere et opkald i hinandens net - en pris, der bliver skubbet videre til kunderne i form af minuttakster. Den maksimale pris, som et mobilselskab må tage for at tage imod et opkald fra fasnetnettet bliver nu reguleret ned fra nuværende 62 øre til fremover 54 øre i minuttet, og IT- og Telestyrelsen forventer, at der vil komme en tilsvarende prisnedsættelse igen næste år.
Om telekunderne får glæde af prisnedsættelsen er mere usikkert - det kræver, at TDC vælger at skubbe besparelsen videre til kunderne, i stedet for at score den selv.
Fik du læst:
Krig om Telias iPhone-kunder
Stor russisk trafik under Øresundsbroen
Få nyt pas på 5 minutter