IT-guru forlader Lauritz.com-bestyrelsen

Oven på en særdeles turbulent periode for auktionshuset Lauritz.com forlader en profil nu det børsnoterede selskabs bestyrelse.

Tim Frank Andersen, IT ekspert, foredragsholder og forfatter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Med virkning fra den 1. oktober 2016 udtræder Tim Frank Andersen af bestyrelsen i Lauitz.com A/S og Lauritz.com Group A/S, skriver selskabet fredag.

Tim Frank Andersen er kendt som IT-ekspert, foredragsholder, forfatter og iværksætter. Han har været medlem af bestyrelsen i Lauritz.com A/S siden maj 2008 og ifølge selskabsmeddelelsen forlader Tim Frank Andersen bestyrelsen grundet et øget aktivitetsniveau indenfor sine øvrige aktiviteter.

»Vi takker Tim for sit bidrag gennem bestyrelseserhvervet, hvor Lauritz.com bl.a. har kunnet drage stor nytte af Tim's viden indenfor den digitale verden,« skriver selskabet.