IT-giganter: Hold nallerne væk, Obama!

Teknologigiganterne advarer Barack Obama om at indføre lovgivning, som skal sikre efterretningstjenesterne bagdøre til krypterede systemer, som skal beskytte folks privatliv og fortrolige data.

Foto: JIM WATSON. Topcheferne for verdens største teknologigiganter - alle amerikanske - har tidligere mødtes flere gange med præsident Barack Obama og vicepræsident Joe Biden for at få stoppet masseovervågningen af folks personlige oplysninger. Her ses de ved et møde i december 2013. Arkivfoto: Jim Watson, AFP/Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Den amerikanske regering med præsident Barack Obama i spidsen skal holde nallerne fra at pille ved den kryptering, som sikrer folks privatliv og følsomme data på blandt andet mobiltelefoner.

I stærke vendinger advarer USAs største IT-giganter - heriblandt Apple, Google, Facebook, IBM og Microsoft - i et brev til Barack Obama mod en ny politik, som vil svække de avancerede krypteringssystemer, som koder oplysninger på telefoner, tavle-PCer og PCer, så ens data ligger i fred og f.eks. kun med stort besvær - hvis overhovedet - kan tilgåes af efterretningstjenester.

Obama: Vi vil have en bagdør

»Vi er imod enhver politisk handling eller tiltag, som vil underminere krypteringen som et tilgængelige og effektivt værktøj,« fastslår IT-giganterne, som længe har ført en kamp mod myndighederne.

Obamas regering har bedt virksomhederne om at finde måder, så myndighederne kan slippe uden om krypteringen, når der pågår efterforskning af ulovlige aktiviteter, herunder terrortrusler, men ikke på en måde, så kriminelle og hackere kan trænge ind.

IT-giganternes brev er også sendt til forbundspolitiet FBIs direktør James Comey, sikkerhedsminister Jeh Johnson, justitsminister Loretta Lynch og andre regeringsmedlemmer. IT-giganterne understreger, at onlinehandelen er i vækst, netop fordi folk er trygge ved, at deres betalingsoplysninger er sikret.

»Vi beder dig indstændigt om ikke at gå efter nogen politik eller noget forslag, som vil kræve eller opfordre virksomheder til at svække disse teknologier, herunder en svækkelse af kryptering eller at skabe en omgåelse af krypteringen,« hedder det i brevet.

Apple og Google krypterer nu

Både Apple og Google lader i deres seneste softwareudgaver kryptering være aktiveret. På tidligere udgaver kan man selv slå krypteringen til. Det tager nogle minutter at få krypteret sin telefon, og man skal derefter indtaste sin adgangskode, når man vil låse sin telefon op - ligesom en almindelig låsekode til skærmen. Forskellen er, at alle data er kodet, så snart telefonen ikke bruges. Derudover fungerer telefonen på helt almindelig vis.

Det synes efterretningstjenesterne ikke om. Dermed kan de ikke længere aflytte og overvåge telefonerne med de masseovervågningsprogrammer, som den tidligere efterretningsansatte Edward Snowden siden sommeren 2013 har afsløret den amerikanske efterretningstjeneste NSA i at stå bag.

Data på telefonen afkrypteres, når man bruger telefonen. Desuden vil de eventuelle sikkerhedskopier, som man tager af telefonen, f.eks. til Googles og Apples servere, ikke ligge i krypteret form hos Google og Apple.

Til gengæld krypteres kommunikationen til og fra Googles og Apples servere nu, modsat tidligere, så det bliver langt sværere at lytte med udefra.

NSA stækkes af ny lov

I sidste uge udløb den nødlov, som blev vedtaget efter terrorangrebet mod World Trade Center 11. september 2001, og som NSA er afsløret i at benytte til overflod. I to dage var alle disse aktiviteter ulovlige, indtil også den anden del af den amerikanske kongres - senatet - fandt flertal for at støtte en opstrammet lovgivning, som begrænser mulighederne for at overvåge amerikanske statsborgere noget. NSAs internationale aktiviteter er dog ikke berørt af den nye og strammere lovgivning, hvor der bl.a. kræves en dommerkendelse, før NSA kan foretage aflytning.

Den nye lovgivning, »USA Freedom Act«, indeholder dog en overgangsperiode på et halvt år, så de nuværende masseovervågningssystemer kan fortsætte, indtil den nye lovgivning træder i kraft sidst på året.

Laes mere