Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
IT-firmaet Visma, der i Danmark har 370 medarbejdere, er blevet solgt for 10 milliarder kroner til en af de amerikanske kapitalfonde, der også ejer TDC.
Visma, der er norsk, blev søndag solgt af sin ejer, HgCapital, for 11,09 milliarder norske kroner. Køber er kapitalfonden Kohlberg Kravis Roberts (KKR), som er medejer af TDC.
Læs også: Visma vinder klagesag om KMD-ordre
Visma købte i februar 2010 det svenske selskab OPIC for 60 millioner svenske kroner og i juni det nordiske IT-firma Sirius IT for et ikke-offentliggjort beløb.
Visma blev i 2006 børsnoteret i Oslo men blev et halvt år senere, i august, afnoteret, da HgCapital købte selskabet. Visma konkurrerer med blandt andre Maconomy og tyske SAP om at levere software til styring af virksomheder og har i alt 4.100 ansatte.
HgCapital beholder 17,7 procent af aktierne i Visma.