Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Jakob Lyngsø, der blev 61 år, var ildsjælen bag opbygningen af den danske brancheorganisation, hvis medlemmer i dag står for 90 procent - eller 200 milliarder kroner - af den årlige IT-omsætning i Danmark. Han døde natten til torsdag efter kort tids sygdom.
Jakob Lyngsø var omdrejningspunktet for den danske IT-verden, som han repræsenterede i offentligheden i vellidt stil med en ofte befriende humor, hvilket skabte ham et enormt netværk.
Direktør for sin fars firma
Han var uddannet svagstrømsingeniør og havde desuden en PMD fra Harvard. Med den ballast kom han først til Tiger Data, derefter i egen virksomhed med agentur på chipgiganten Intels banebrydende processorer, og i 1979 til 1995 var han administrerende direktør i sin fars virksomhed, Søren T. Lyngsø A/S. I 1995 blev han administrerende direktør for IT-Branchen, som i hans tid har forøget sit medlemstal betragteligt.
Derudover var han sideløbende administrerende direktør for Dansk Venture Capital & Private Equity Association (DVCA) og for Forskerpark- og Innovationsmiljøerne i Danmark (FOIN). Førstnævnte var han selv med til at etablere.
»IT-branchen er i sorg. Vi har mistet branchens centrum. Jakobs personlige og professionelle egenskaber var unikke. Hans indsats har sat IT på landkortet i Danmark på en måde, der sætter varige, positive spor for hele landet. Vi vil alle savne ham,« siger IT-Branchens formand, administrerende direktør Lars Monrad-Gylling, KMD.
Jakob Lyngsø efterlader sin hustru Karen og sine børn Søren og Camilla samt børnebørn.