»IT-branchen, alle skifter «

Beskæftigelsen er faldet drastisk hos de danske IT-virksomheder gennem de seneste seks år, men nu går det igen fremad på de områder, hvor Danmark er bedst, med stor stigning i spil- og softwareproduktionen.

Computerspil og software beskæftiger i dag 3.500 personer, informationstjenester 4.300, og disse områder er stadig de mindste dele af IT-branchen, men omsætningen på computerspil er på seks år vokset med 2,2 milliarder kroner og på informationstjenester med 2,4 milliarder kroner. Foto: Preben Madsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter seks hårde omstillingsår og et stort fald i beskæftigelsen er den danske IT-branche nu igen ved at komme på fode og få fat, hvor Danmark står stærkest, nemlig på software- og spilproduktion samt udvikling af nettjenester. Siden 2008 er fuldtidsbeskæftigelsen i IT-branchen i Danmark faldet med otte procent eller næsten 7.000 job og dermed mere end de gennemsnitlige seks procents fald på tværs af samtlige brancher. Til gengæld er der kommet 14 procent flere job inden for software og 18 procent inden for informationstjenester, og samlet set er omsætningen i IT-branchen vokset med tre procent – hvilket dog skal holdes op mod, at samfundsøkonomien samlet set er gået 12 procent frem. Det viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for brancheorganisationen IT-Branchen, som samler de danske IT-virksomheder.

Danmarks styrke

»Det lange, seje træk har givet resultater. IT-branchen oplever en pæn vækst, dog ikke prangende. Samtidig sker der en kæmpe transformation. Nok er der fald i det samlede antal beskæftigede, men hver fjerde danske IT-virksomhed mangler lige nu kvalificeret arbejdskraft. De store, traditionelle IT-, hardware- og televirksomheder har siden 2008 konstant tilpasset omkostningerne og dermed antallet af medarbejdere, men samtidig ser vi en vækst på den »bløde« del, nemlig software og softwareudvikling, og dér er der behov for en anden type af medarbejdere. Til gengæld er det dér, hvor Danmark står stærkt. Så der er samlet set håb for den danske IT-branche,« konstaterer Morten Bangsgaard, administrerende direktør for IT-Branchen, som torsdag holder sin årsdag i børsbygningen i København.

Hvor der i 2008 var omkring 87.000 fuldtidsansatte i IT-virksomheder, er der nu 80.000, og de omsatte i 2013 for anslået 189,6 milliarder kroner ud af den samlede samfundsøkonomi på 3.236 milliarder kroner. Godt halvdelen af de ansatte, 39.700, arbejder som IT-konsulenter, mens engroshandel med IT-udstyr beskæftiger 14.200. Computerspil og software beskæftiger 3.500 personer, informationstjenester 4.300, og disse områder er stadig de mindste dele af IT-branchen, men omsætningen på computerspil er på seks år vokset med 2,2 milliarder kroner og på informationstjenester med 2,4 milliarder kroner.

Og samtidig er det samlede antal firmaer i IT-branchen konstant vokset. De nyeste tilgængelige tal er fra 2011, hvor der var 12.368 registrerede IT-virksomheder, og Morten Bangsgaard er overbevist om, at »der vil være flere IT-virksomheder i Danmark i 2014, end der var i 2011«.

Optimistisk fagforening

Hos fagforeningen Prosa, som organiserer IT-medarbejdere, ser formand Niels Bertelsen også positive tegn.

»Vi er optimister. Der er omsætning i branchen, og det vigtigste er, at der hele tiden sker noget. Den øgede offentlige digitalisering betyder, at virksomheder ikke kan undlade at bruge IT og dermed har behov for systemer, som passer til forretningen. Den IT-faglighed og forretningsforståelse inden for forskellige fagområder, som det kræver, er opgaver, som ikke kan udføres uden for landets grænser,« siger han.

Han mener, at det for IT-folket handler om at have grundlæggende færdigheder, som man så bygger ovenpå med særlig viden om sundhed, medicin, olie, tele o.s.v.

»Den kombination er stærk nok til at fastholde arbejdskraft. Vores område er det sidste, man som virksomhed kan undvære. Selvfølgelig flytter nogle områder ud af landet, f.eks. driftsområdet, som godt kan udføres af andre, fordi det ikke har relation til geografi eller kultur. Derfor skal vi opfinde noget, som kan udføres af uddannet arbejdskraft her i landet. Jeg oplever udviklingen som stabil. Vi har en ledighed på 4,5-5 procent, altså lidt lavere end landsgennemsnittet, så der er jo stadig et problem, selv om der er grøde og sker ansættelser, men problemet ser lysere ud,« mener Niels Bertelsen.

Han efterlyser dog et tættere samarbejde med blandt andet IT-Branchen for at sikre, at ledige hænder og ledige stillinger i større omfang finder sammen, ved at det bliver lettere at melde ind fra begge sider, hvad der er behov for.

Stor forvirring

Og de mange nye uddannelser og navneskift har klart skabt forvirring, så virksomheder og medarbejdere måske taler forbi hinanden.

»Vi har sammen med uddannelsesinstitutionerne en rigtigt vigtig opgave med at få oplyst virksomheder bedre om de uddannelser, der er, og få beskrevet, hvilke kompetencer de nyuddannede kommer ud med. Uddannelserne ændrer sig, får nye navne, og nye fag indgår, men kan grundlæggende dække over, hvad virksomhederne mangler. Optaget til IT-uddannelserne er steget massivt, og der er kommet nye uddannelser og nye kombinationer til. Der skal simpelthen bygges uddannelsesbro mellem uddannelsesinstitutionerne og IT-virksomhederne,« siger Morten Bangsgaard fra IT-Branchen, som dog også efterlyser bedre muligheder for at tilknytte højtspecialiserede programmører fra udlandet til virksomhederne i en periode.