ISS tæt på børsnotering efter exitpres

Meget tyder på, at ISS er relativ tæt på en børsnotering, hvor en del af provenuet dog må blive i selskabet, ligesom der var lagt op til ved den planlagte - men aflyste - børsnotering i 2011.

ISS-topchef Jeff Gravenhorst. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIels Ahlmann Olesen

Meget tyder på, at ISS er relativ tæt på en børsnotering, hvor en del af provenuet dog må blive i selskabet, ligesom der var lagt op til ved den planlagte – men aflyste - børsnotering i 2011. Groft sagt skal servicekoncernen nedbringe den net­torentebærende gæld med yderligere ti mia. kr. før den er er spiselig for nye investorer. Men det er næppe realistisk ved frasalg, hvorved der skal tages penge fra emissions­provenuet for at nedbringe gælden. Seneste melding fra selskabets ledelse er, at man fortsat arbejder efter en børs­notering, men at det ikke bliver i 2013, hvorved både 2014 og 2015 er åbne muligheder.

ISS har allerede de seneste år reduceret nettogælden ganske markant. Men gælden i forhold til driftsoverskuddet (rentebærende gæld/ EBITDA) er stadig meget høj i forhold til de børsnoterede konkurrenter, omkring 5-6 (alt efter op­gørelsesmetode) mod højst 3,0-3,5 for konkurrenterne. ISS har de seneste år solgt ikke-kerneaktiviteter for flere milliar­der kroner, samt styrket egenkapitalen ved at sælge en fjer­del af aktiekapitalen til blandt andet Kirkbi. Men der er altså lang vej igen for at komme i mål gennem frasalg, viser Øko­nomisk Ugebrevs analyse af det netop aflagte Q3-regnskab, samt af ratings fra Moodys. Analysen viser dermed også, at den mest oplagte løsning er at gældsnedbringelsen sker ved at lade en del af provenuet fra en snarlig børsnotering blive i selskabet. Da aktiemarkederne generelt har udviklet sig stærk det seneste år, er en børsnotering allerede næste forår sandsynlig. En værdiansættelse svarende til konkur­renternes vil give en moderat fortjeneste til kapitalfonden EQT. Men dog langt fra de traditionelle høje afkast, kapital­fondene normalt stiler efter. De seneste års skuffende ud­vikling i lønsomheden kan være forklaringen på, at næsten hele bestyrelsen hen over sommeren er blevet udskiftet.

Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev nr. 37.

Tilmeld dig Økonomisk Ugebrevs gratis nyhedsmail her