ISS: Salget vokser mens bundlinjen skrumper

ISS kan se bundlinjen falde tilbage i 2017 sammenlignet med i 2016, selvom selskabet er vokset på salget.

Foto: Søren Bidstrup

Omsætningen i selskabet voksede til 79.912 mio. kr. i 2017, mens omsætningen udgjorde 78.658 mio. kr. i 2016.

Omvendt steg nettoresultatet i 2017 til 2007 mio. kr. mod 2220 mio. kr. året før.

Af regnskabet fremgår det, at årsagen til at bundlinjen ikke vokser med toplinjen, blandt andet er eksterne faktorer. Selskabet nævner den lave dollarkurs og den nye amerikanske skattereform, som har ført til en devaluering af koncernens amerikanske skattetilgodehavende.

Selskabet kunne også se en mindre organisk vækst i 2017 end i 2016. Den post var i 2017 2,4 pct. mod 3,4 året før.

Udbyttet er for 2017 det samme som i 2016, nemlig 7,7 kr. per aktie.

For 2018 venter ISS at levere en organisk vækst på mellem 1,5 og 3,5 pct.

Driftsmarginen ventes at blive 5,6 pct.