ISS indgår stor kontrakt med det norske forsvar

ISS' datterselskab i Norge har fået en kontrakt på rengøring af faciliteter på omkring 1 mio. kvadratmeter for den norske hær. Kontrakten er syvårig og løber fra maj i år til 2023 og har en samlet værdi på op til 2,1 mia. norske kr.

Foto: Søren Bidstrup.
Læs mere
Fold sammen

Det fremgår af en pressemeddelelse fra ISS.

ISS var et af 15 selskaber, der havde givet bud på kontrakten.

Mere end 300 medarbejdere, der hidtil har været ansat af den norske hær, bliver tilbudt at beholde deres job i ISS-regi. 60 ansatte, der er ældre end 60 år, bibeholder den norske hær som arbejdsgiver.