ISS forlænger partnerskab med motorsportsteam

Servicekoncernen ISS skal også fremover svinge kosten for det britiske motorsportsteam McLaren.

Jeff Gravenhorst. ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De to selskaber har forlænget samarbejdet, og kontrakten dækker alle relevante services i en integreret løsning til McLaren Technology Groups campus i den engelske by Woking. Det oplyser McLaren i en pressemeddelelse.

ISS har siden 2010 serviceret motorsportsholdet, og det samarbejde stopper altså ikke foreløbigt. Den nye kontrakts levetid og værdi oplyses ikke.

- ISS har været en stolt partner til McLaren siden 2010, og vi er glade for at have udvidet vores partnerskab. McLaren-brandet er stærkt og deler værdier med ISS: en nådesløs ambition om at levere topkvalitet, en enestående tilgang til service til kunderne, og en løbende innovation af produktudbud, siger direktør i ISS Jeff Gravenhorst.