ISS-boss: Fondsejet eller børsnoteret - hver ting til sin tid

ISS har transformeret sig fra at være kapitalfondsejet i ni år til igen - fra marts sidste år - at være børsnoteret. Det er to forskellige verdener - men med samme maskinrum.

Foto: SCANPIX DENMARK. Jeff Gravenhors.
Læs mere
Fold sammen

Det siger koncernchef i ISS, Jeff Gravenhorst, i et interview med Ritzau Finans

- Hver ejerform har sine styrker og svagheder, konstaterer han.

Kapitalfondsejerformen havde sin plads under ISS' store transformation til at kunne stå for alle typer services.

- For at kunne levere alle services skulle der ske noget. Det kunne ske gennem opkøb eller organisk. Dengang medførte det opkøb.

- Inden vi blev taget af børsen (købt af kapitalfondene, red.), skulle vi bruge meget tid på at forklare vores opkøb.

ISS blev i 2005 opkøbt af PurusCo, der blev stiftet i midten af marts med henblik på at købe ISS. Bag selskabet stod private equity-virksomheden EQT (55 pct.) og Goldman Sachs Capital Partners (45 pct.).

- Kapitalfondene så, at der var behov for en simplere løsning, og hvis vi skulle fortsætte med at købe op i så stor stil, skulle vi af børsen. Det er nemmere at drøfte beslutninger med to aktionærer, som man sidder sammen med flere gange om måneden, end at kommunikere med 12.000 aktionærer.

- I 2008, da jeg blev COO, stopper akkvisitionerne, for nu skal vi bruge det, vi har købt. Det gør vi så fra 2008 til 2011, siger Jeff Gravenhorst.

Derefter blev ISS en "renere" historie at fortælle.

- Det er blevet nemmere at måle os, og virksomheden er blevet mere transparent.

Når "maskinen" så er etableret, så vurderer Jeff Gravenhorst, at det nok er fornuftigt at gå over til børsnotering.

- Desuden er downside ved kapitalfondsejerskab, at man på et tidspunkt bruger meget tid på at diskutere exit, fremhæver Jeff Gravenhorst.

Derimod ser han ikke den typisk større gæld, som der er i kapitalfondsejerskab, som et problem.

- Vi kunne sagtens håndtere den store gæld, men vi skulle, som børsnoteret, have den nedbragt, siger koncernchefen.

- Som kapitalfondsejet kan man tillade sig mere leverage, men de skal så have afkast hver måned, og man må acceptere, at de vil have en exit, siger han.

Begge ejerformer skal have et afkast.

- Men da der er forskel på risikoen er der også forskel på afkastet, siger han.

Da kapitalfonden(e) har størst risiko får den/de typisk et højere afkast - og typisk sidder de også i en kortere periode, ofte 5-7 år.

Der er da også ulemper ved at være børsnoteret, erkender Jeff Gravenhorst.

Han peger blandt andet på, at der er kapitalfokus, og at man bliver bedømt hvert kvartal.

- Hver tid har sin ejerform. Virksomheden er den samme, og vi bliver ved med at gøre det samme. Der er altid en ejerkreds, der skal serviceres, og hvis ikke man gør det, finder ejerne nok en anden chef, konkluderer koncernchefen.

/ritzau/FINANS