iPad-magasiner bliver dyrere end på tryk

Glem drømmen om billige magasin-versioner på iPad. Det er meldingen fra USA, hvor Bonnier har lanceret et iPad-magasin, der bliver dobbelt så dyrt som den trykte udgave.

Foto: BARBARA SAX
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er mange der havde håbet at magasin-versioner på iPad ville blive billigere end de trykte udgaver. Men nej.

Bonniers amerikanske Popular Science-magasin er som et af de første klar med en iPad version og prismæssigt er der nedslående nyt: det koster mindst dobbelt så meget, som det gør på print. Det skriver MediaWatch.

Derfor må forbrugerne ændre deres forventninger, siger Andrew Degenholtz, direktør i ValueMags.

Betydelige redaktionelle udgifter


"De tænker, ‘Vi fælder ikke nogen træer, bruger ikke blæk og har ingen transportudgifter', men der er betydelige redaktionelle udgifter, så det er forståeligt, at magasinudgiverne vil tage en højere pris for abonnementerne. Du kan altid sænke prisen, men du kan ikke forhøje den på et senere tidspunkt.”

Et års abonnement på Popular Science i den trykte version koster ifølge MediaWatch enten 12 dollars ved bestilling på magasinets egen hjemmeside, mens du sparer to dollars, hvis du køber det på Amazon. På iPad’en vil et år med Popular Science koste 29,95 dollars.