iPad kan blive meget billigere

Apple kan meget hurtigt sænke priserne på iPad, hvis den ikke slår i gennem. Den forventede pris ligger på 499 dollars for den billigste iPad.

Apple vil kunne sænke prisen på iPad hurtigt, hvis det viser sig at blive nødvendigt. iPad er nemlig billig at fremstille. Fold sammen
Læs mere
Apple har tidligere sænket prisen relativt kort tid efter lanceringen. Kort efter Apple lancerede iPhone 8GB til 600 dollars, skar de 200 dollars af prisen.

Se Apples iPad her

Firmaet iSuppli har undersøgt prisen på iPads enkeltdele udfra de specifikationer Apple har offentliggjort og priserne på iPhone 3GS dele. De kommer frem til, at det koster 219 dollars, at fremstille den billigste udgave af iPad. For eksempel koster skærmen 80 dollars, mens processoren bliver vurderet til 17 dollars.

Magasinet BusinessWeek har talt med flere analytikere, der på baggrund af samtaler med Apples topfolk, forudser prisfald.

iSuppli oplyser, at forholdet mellem omkostning og pris er mindst på den billigste iPad, mens Apple vil tjene bedst på mellemversionen med 32GB flash og 3G.