iPad giver Apple aktie-rekord

Takket være iPad når Apples aktiekurs nye højder.

Foto: JUSTIN SULLIVAN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På lørdag kommer Apples meget omtalte iPad i handlen i de amerikanske butikker.

Lanceringen af iPad gjorde i går et solidt udslag på Apples aktiekurs, som endte i rekordhøje 233,87 dollars pr. stk. Det skriver VG.no.

Læs også: Apple varsler ny storsatsning

Apples aktiekurs er steget med 15 procent siden lanceringen af iPad i januar. Ifølge Wall Street Journal er aktiekursen fordoblet på et år.

Analytikere hos investeringsbanken Morgan Stanley forventer, at Apple vil sælge 2,5 millioner iPads i de kommende tre måneder og helt op til seks millioner i løbet af hele 2010.

Læs også: Apple lænker kunder med den nye iPad

Apple har allerede måttet øge produktionen af iPads som følge af en ekstrem efterspørgsel, der startede, da det 12. marts blev muligt at forhåndsbestille den over nettet.

Prisen på en iPad kommer til at ligge mellem 499 og 829 dollars - hvilket svarer til mellem 2.755 og 4.577 kroner.