Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
På Apples tekniske hjælpeside lå der nemlig tirsdag morgen amerikansk tid 11 sider med kommentarer fra vrede iPad-ejere, der ikke kan få den bærbare computer til at koble sig på det trådløse net. Enten er forbindelsen for svag, eller også bliver man smidt af hele tiden.
Endnu ikke adgang via telefonnettet
Den stærkt omtalte iPad er en mellemting mellem en bærbar computer og en stor, avanceret mobiltelefon med en stor, berøringsfølsom og glasklar skærm uden tastatur. »Jesus-tavlen«, som den på grund af sin nærmest gudestatus er blevet kaldt, er især designet til at skulle kunne bruges som elektronisk boglæser, gå på nettet med og spille spil på. Den kan ikke bruges som telefon men ligner i øvrigt Apples mobiltelefon, iPhone, på mange måder.Den udgave af iPad, der kom i påsken, kan kun kommunikere via trådløse netforbindelser. Først senere kommer en udgave med adgang via mobilnettet, på samme måde som den første iPhone ikke kunne gå på 3G-mobilnettet, som er beregnet til de data, som iPhonen var designet til, ligesom den heller ikke kunne sende billedbeskeder.
Apple: Ingen kommentarer
TV-stationen CNN har forsøgt at få en kommentar til problemerne fra Apple, men det er ikke lykkedes.Apple, som lørdag meddelte om et salg på 300.000 iPad-maskiner, har lagt en vejledning ud om de »problemer, der opstår fra tid til anden« med iPad, heriblandt trådløse problemer. Her kan man læse, at man skal gå tættere på den trådløse sender - og i øvrigt undersøge, at den trådløse sender faktisk har strøm og er tændt.