IP-telefoni volder store problemer

Mens sælgerne taler om kæmpebesparelser ved at bruge datanettet, taler mindst en ud af fire kunder om besvær med teknologien, siger teleanalytiker.

»Hvor kun IT-afdelingen har været involveret, går det typisk dårligst,« lyder vurderingen fra teleanlytiker Torben Rune, Netplan. Fold sammen
Læs mere
Mellem hver tredje og hver fjerde arbejdsplads, der indførte IP-telefoni, fik problemer og utilfredse medarbejdere. Sådan lyder svaret på, hvorfor man hører om så meget besvær med IP-telefoni, fra teleanalytiker Torben Rune, konsulenthuset Netplan.

»Problemerne er langt større, end dem, vi har oplevet med de »klassiske” omstillingsborde,« siger Torben Rune.

Han og hans kolleger kaldes ofte ud til projekter, der er kuldsejlede.

»Men vi kan heller ikke sige os selv helt fri for selv ikke at have været dygtige nok hos visse af vore egne kunder,« lyder det selverkendende.

En hurtig rundringning og et tjek i medier viser, at blandt de ramte har været så vidt forskellige arbejdspladser som Skat, DR, Danske Bank og Dansk Sygeplejeråd. De grove børnesygdomme skulle dog være løst disse steder.

Årsager til klagesang
Klagesangen: »Vi er ved at skifte til IP-telefoni,« høres imidlertid fortsat fra dem, der netop nu er i gang, og det er mange. Løftet om især store besparelser på telefonregningen får virksomheder og det offentlige til at skrotte de veltjente omstillingsborde, for i stedet at installere den nye type PBX (private branch exchange), som håndterer IP-telefoni.

De nye omstillingsborde sender telefonopkaldet internt via lokalnettet og eksternt typisk via internettet i stedet for via telefonnettet.

Ifølge Torben Rune lægges der ikke nok kræfter i forarbejdet, og det kniber blandt andet med at kigge på nye, mere hensigtsmæssige processer og organisationsformer.

Det største problem dog typisk, at virksomheden har overvurderet kvaliteten af det interne datanet.

»Der har måske i forvejen været fejl og mangler, som man har ikke har ’hørt’. Nu får man en mere hørbar effekt af manglerne,« siger Torben Rune.

Vanens magt
Det næststørste problem er ifølge ham, at IP-telefonien ofte indføres blot som et spejl af, hvorledes man brugte det gamle omstillingbord.

»Folk, der har været vant til at give besked om møder og fravær til receptionen via et tryk på en stjerneknap og et par tastetryk irriteres måske over, at det ikke fungerer. De overser, at omstillingen jo støtter sig til personens elektroniske kalender,« fortæller Torben Rune.

Endnu et problem ligger i, at telefoniansvaret skifter. Hvor det i gamle dage ofte var i økonomi- eller personaleafdelingen, ansvaret lå, skifter det over til IT-chefen.

Svært for IT-chefen
»Det er et nyt område for denne, som har været vant til at man kan ’pille’ ved IT-systemerne om natten og på andre tidspunkter, hvor der ikke er trafik. Med IP-telefoni er der altid nogen, der er på,« siger Torben Rune.

»Når vi kaldes ind, møder vi typisk en frusteret IT-chef, der selv var begejstret over de mange muligheder i IP-telefoni, og nogle meget skuffede IT-brugere,« fortsætter han.

Udstyrsmæssigt har alle PBX-leverandører deres egne svagheder. Cisco og Avaya er de to dominerende spillere på området, hvor der også ses navne som Nortel, Alcatel og Siemens. Salget sker dog via forhandlere, der også byder på konsulentydelser. Blandt disse ses TDC, der opkøbte sin nærmest konkurrent, NetDesign, firmaet Axcess samt store IT-leverandører som IBM og HP.

»Problemerne er fortrinsvis menneskeskabte, for der skal megen konfigurering til – mere end af IT-udstyr,« siger teleanaytikeren.