Investorer skyder rekordsummer i europæiske aktier som alternativ til USA
Februar står til at sætte historisk rekord, efter at globale investorer ser sig om efter andet end dyre amerikanske teknologiaktier.

Februar står til at sætte historisk rekord, efter at globale investorer ser sig om efter andet end dyre amerikanske teknologiaktier.

Europa er blevet en magnet for de globale investorers pengestrøm, nu hvor de forsøger at gøre sig mindre udsat for uroen i USA.
Rekordstore summer strømmer mod europæiske aktier, og februar står til at kunne skrive historie. I hver af de første to uger er der sendt for 10 milliarder dollar (63,6 milliarder kroner) efter europæiske aktier, viser tal fra analysefirmaet EPFR, som følger pengestrømme verden over.