Investorer køber virksomhedens DNA

Fokus. Når venturefonde, kapitalfonde og business angels er på udkig efter nye opkøb, er det typisk virksomhedens DNA, der bliver lagt særligt mærke til.

Hvad gør en virksomhed millioner og milliarder kroner værd? Svaret er DNA. I hvert fald er det ifølge Jannick Nytoft, som er administrerende direktør i brancheforeningen for venture og kapitalfonde, DVCA, det, som investorer særligt lægger mærke til, når de vurderer, om de vil kaste penge efter en virksomhed.

»Det er en af grundene til, at man køber en virksomhed, for det er det DNA, som har gjort virksomheden til det, den er. Der er en kultur og en drivkraft fra iværksætterne, som virksomheden er skabt af,« siger Jannick Nytoft.

Men DNA er ofte bygget op med blod, sved og tårer af ihærdige iværksættere, som har været dygtige i netop opbygningen af virksomheden, og når investorer tager over, er der ifølge Jannick Nytoft ofte brug for andre kompetencer.

Det er, siger Jannick Nytoft, ofte forskellige mindset, der skal til i forskellige faser af virksomhedens udvikling.

»Den ejerleder og den iværksætterånd, som typisk har gjort, at virksomheden er blevet interessant, er måske ikke det, der skal til, når du skal erobre nye markeder, og virksomheden bliver større og større med suply chain management og opbygning af varelager og markedsføring i nye lande,« siger Jannick Nytoft.

Han tilføjer, at det er vidt forskellige krav, der stilles, når virksomheden bygges op, og når en virksomhed eksempelvis skal gøres klar til en børsnotering.

Ud over virksomhedens DNA fremhæver Jannick Nytoft uudnyttet potentiale som en afgørende faktor, når investorer skal købe en virksomhed.

»Man ser ofte, at ejerlederen har fået virksomheden til et vist niveau og erkendt, at der skal mere struktur, organisering og finansiering til ekspansion til,« siger DVCA-direktøren.

Ofte er der tidligt i forløbet lagt en plan for den enkelte virksomheds udvikling og transformation.

Kapitalfonde har typisk en ejerhorisont på deres investeringer på fire-otte år, hvilket ikke umiddelbart efterlader tid til »fjumre­år«.