Investor er »rasende«. Men formand klapper i om kaos hos kendt investeringsfond

Topadvokaten Niels Erik Nielsen er formand for bestyrelsen i Nordic Eye, som på få uger har lavet en nedskrivning på 18 milliarder kroner, sagt farvel til sin helt centrale skikkelse og fået heftig kritik. Alt det er han dog ikke meget for at tale om.

Niels Erik Nielsen har siden 2020 været formand for en række selskaber i Nordic Eye-koncernen.  Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Som tidligere formand for Amagerbanken, rederiet Torm og det krakkede flyselskab Cimber Sterling ved den 76-årige topadvokat Niels Erik Nielsen – bedre kendt som N.E. – efterhånden en ting eller to om at håndtere kriser.

Den erfaring må man gå ud fra, at han trækker på for tiden.