Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den nordiske forsikringskoncern kom ud af 2009 med et overskud før skat på 2602 mio. kr., hvor markedet havde ventet 2510 mio. kr. Men regnskabet afspejler problemer med at tjene penge på selve forsikringsforretningen, der måtte understøttes at meget store indtægter fra investeringer i værdipapirer.
Den reelle forklaring på det stigende overskud er således, at hvor koncernen i 2008 tabte en lille milliard kroner på deres investeringer, så tjente man sidste år 1,09 mia. kr. på investeringerne.
"I en økonomisk lavkonjunktur anser vi både væksten og resultatet for tilfredsstillende. Vi kan konstatere, at vi har større vækst end branchen generelt," siger koncernchef Stine Bosse.
Det er stigende erstatningsudgifter til kunderne der gør ondt på Trygvesta. Flere indbrud og høje erstatninger på grund af dyrt indbo, trækker resultatet for koncernens forsikringsaktiviteter ned og tvinger med stor sandsynlighed koncernen til at hæve præmierne i 2010.
Trygvesta forventer en vækst i præmieindtægterne i 2010 på 3-4 pct. Samtidig forventer selskabet et forsikringsteknisk resultat på 1,3-1,7 mia. kr., samt indtægter fra investeringer på 0,2-0,3 mia. kr. - altså væsentligt lavere end i 2009. Samlet venter Trygvesta et 2010-resultat på 1,5-1,9 mia. kr.
For 2010 venter Trygvesta et overskud på samme post på 1,4-1,8 mia. kr.