Intetanende virksomheder undsiger udskældt erhvervshus

Virksomheder anede intet om, at de på papiret skulle være blevet sendt videre til rådgivning i den private sektor af det offentligt støttede Erhvervhus Hovedstaden. Erhvervshus skal gennemgå sagerne.

Erhvervshus Hovedstaden er kommet under beskydning for at fifle med tallene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Flere virksomheder undsiger nu den forklaring, det offentligt finansierede Erhvervshus Hovedstaden er kommet med i flere sager, hvor virksomheder på papiret skulle være blevet sendt videre til rådgivning i den private sektor, men som eksperter tvivler på nogensinde har fundet sted.

Det har i flere år været et fuldstændigt centralt krav, at virksomheder skal vises videre til privat rådgivning, når de har været gennem et forløb i landets offentlige erhvervshuse, der tidligere gik under navnet væksthuse. Det skulle sikre, at det offentlige ikke gik i en direkte og skæv konkurrence med det private erhvervsliv. Derfor blev der sat nagelfaste mål for, hvor mange virksomheder der skulle sendes videre til den private sektor.

I den forgangne uge kunne Berlingske imidlertid fortælle om en lang række henvisninger, der skete med en frekvens, der får eksperter til at så alvorlig tvivl om, hvorvidt virksomhederne reelt er blevet sendt videre til private rådgivere. Frygten er, at Hovedstadens Erhvervshus i flere tilfælde har lavet en decideret skrivebordsmanøvre uden egentligt indhold for at pumpe sine egne måltal i vejret.

I et forsøg på at skyde kritikken ned tirsdag forsikrede erhvervshusets direktør, Liselotte Hohwy Stokholm, at alle henvisninger har fundet sted. Hun medgav dog, at der havde været en dårlig registreringskultur.

Ét er dog dårlige registreringer, noget andet er spørgsmålet om, hvorvidt virksomheder i virkeligheden aldrig blevet sendt videre stik imod reglerne og erhvervshusets egne procedurer.

Flere virksomheder, der skulle være sendt videre til rådgivning i den private sektor i 2016, afviser nu over for Berlingske, at det er tilfældet. De virksomheder, Berlingske har talt med, er i flere tilfælde slet ikke bekendt med, at de skulle være blevet sendt videre til private rådgivere, som erhvervhuset ellers har opgjort.

Konkret har Berlingske været i dialog med seks virksomheder, hvor fem virksomheder ifølge ledelsen ikke mindes eller umiddelbart kan finde dokumentation for at være blevet henvist i forløb tilbage i 2016. En virksomhed bekræfter, at der er sket en henvisning. Virksomhederne, der er relativt små virksomheder, har af forskellige årsager ikke ønsket at stå frem ved navn, hvilket Berlingske har respekteret.

En mindre virksomhed på Bornholm skulle ifølge erhvervshusets opgørelse være vist videre til rådgivning hos Sparekassen Kronjylland. Men den udlægning kan lederen af firmaet ingenlunde bekræfte. Firmaet har tværtimod slet ikke har haft behov for et lån, og den pågældende ledelse er i øvrigt aldrig blevet præsenteret for det pågældende pengeinstitut af erhvervshusets folk. En anden virksomhed er blevet henvist til advokatkontoret Lett. Her finder det mindre firmas leder heller intet, der tyder på, at virksomheden reelt er blevet henvist.

Direktøren i en anden virksomhed, der skulle være sendt videre, bemærker, at vedkommende slet ikke er blevet orientereret om nogen henvisning. Da den ifølge Erhvervshusets egne opgørelser fandt sted sent i december, var direktøren helt lavpraktisk i Sydspanien. At der skulle være sket en henvisning på noget tidspunkt, husker den pågældende erhvervsdrivende heller ikke.

Dermed står virksomhedernes udlægning i skærende kontrast til den forklaring Erhvervshus Hovedstaden selv kom med tirsdag. Her lød det, at der var tale om en ophobning af registreringer, som beklageligvis først fandt sted i de sidste øjeblikke af 2016.

En af de eksperter, der har løftet på brynene over de omstridte henvisninger, er professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh. Han fortæller, at selve måden erhvervshusene virker på kan være problematisk. Ifølge professoren er det således veldokumenteret, at det gøder jorden for fiflerier med tal i både offentlige og private virksomheder, når der stilles krav om, at et på forhånd fastlagt resultatkrav skal opfyldes.

»Specielt fra England er der erfaringer med snyd, hvis man sætter bestemte mål for registreringer af en bestemt indsats. Når man har indført den form for target-system, bliver der et stort fokus på at nå målet, og det kan udløse alle mulige former for fiflerier. Det er en kendt sag,« siger han.

I Erhvervshus Hovedstaden har direktør Liselotte Hohwy Stokholm afvist, at henvisninger er blevet manipuleret eller fabrikeret. Hun har tidligere i en e-mail forklaret over for Berlingske, at det er muligt, at de henviste virksomheder grundet travlhed ikke kan huske, at de har fundet sted.

Torsdag kunne Berlingske imidlertid fortælle, at Erhvervsstyrelsen er gået ind i sagen og nu kræver en redegørelse. Liselotte Hohwy Stokholm har oplyst, at erhvervshuset nu vil gennemgå samtlige 600 sager i 2016, fordi det ikke kan udelukkes, at der er uoverenstemmelser.

»Berlingske har jo de seneste dage tydeligt illustreret, at der er uregelmæssigheder, som vi ikke har været bevidst om. Det er jeg ikke tilfreds med. Så jeg kommer ikke til at udstede garantier for noget som helst, før jeg selv har været sagerne igennem.«

I Sparekassen Kronjylland bekræfter pressechef Jan Salling, at firmaet har et samarbejde med Erhvervshus Hovedstaden. Han fortæller, at firmaet har fået én kunde ud af de ti virksomheder, der ifølge dokumenter, Berlingske har fået aktindsigt i, er blevet sendt videre til banken i 2016.

»Vi registrerer kun de virksomheder, der bliver kunder hos os. Derfor kan vi hverken be- eller afkræfte, om de øvrige virksomheder har været i kontakt med os og i givet fald, hvornår vi har været i kontakt med dem,« siger han.

I Erhvervsministeriet følger man sagen. Ministeriet har noteret, at Erhvervsstyrelsen er i dialog med Erhvervshus Hovedstaden og har bedt om en redegørelse for erhvervshusets registreringspraksis og målopfyldelse i 2016.