Intet dansk indgreb mod olieboringer i Grønland

Den danske regering vil og kan ikke blande sig i, at de grønlandske politikere går enegang med tilladelser til boringer og efterforskning efter olie i det skrøbelige arktiske havmiljø.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Verden over er regeringer, miljøbevægelser og klimaeksperter dybt bekymrede for fremtidige boringer i Arktis efter BPs oliekatastrofe i Den Mexicanske Golf. Alligevel afviser den danske regering at blande sig i grønlandske planer for olieefterforskning.

I Nuuk ventes Grønlands regering inden for de nærmeste dage at give det store britiske olieselskab Cairn tilladelse til boringer i to felter i Baffin-bugten mellem Nordvestgrønlands og Canadas kyster.

Grønlands Selvstyre har efter forhandlinger med Danmark fra 1. januar i år suverænt fået retten til at give tilladelser til olieselskaber til boringer og stille krav til olieselskabernes beredskaber for bekæmpelse af olieudslip.

»Vi må holde fast i, at det er Grønland, der bestemmer over deres råstofudvinding,« siger miljøminister Karen Ellemann (V).

Hun slutter i dag et tredages miljøministermøde i Arktisk Råd i den grønlandske by Ilulissat.

»Lige nu oplever vi formentlig verdens største oliekatastrofe – det jeg kalder olieindustriens Tjernobyl. Det er indlysende, at alle er bekymrede, og vejen for den grønlandske olieudvinding er udfordret. Jeg opfordrer derfor til, at Grønland holder fast i at føre en åben proces om sikkerheden ved olieboringer i tæt dialog med de andre lande i det arktiske område. Vi skal gøre alt for at sikre det arktiske miljø mod miljøkatastrofer,« siger den danske miljøminister.

Norsk stop

Den arktiske NGO-organisation for inuit i Grønland, Canada, Alaska og Rusland, ICC, appellerer til alle de arktiske lande om at standse nuværende olie- og gas-programmer til havs. Kravet er et totalt borestop, indtil der foreligger yderligere undersøgelser af forureningen efter oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf.

Den norske olie- og energiminister Terje Riis-Johansen har i denne uge besluttet at forbyde tilladelser til alle nye boringer i en ny licensrunde ved øgrupperne Lofoten og Vesterålen.

»I den kommende licensrunde er det ikke aktuelt for mig at tillade boringer på dybt vand, før vi har godt kendskab til det, som skete ved Deepwater Horizon, og hvad det skal betyde for vores regelsæt,« siger Terje Riis-Johansen på det norske olieministeriums hjemmeside.

USA strammer regler

Myndighederne i USA og Canada har ligeledes skærpet tonen for at holde olieselskaberne i kortere snor. Efter ulykken med boreriggen Deepwater Horizon har præsident Obama udstedt et stop for efterforskningsboringer i et halvt år i farvandene ved Alaska. Canadas regering vil granske kommende tilladelser til boringer indtil 2014.

»Både Norge og USA stopper efterforskningsboringerne det næste halve år, men det ser ikke ud til at røre den grønlandske regering. Det farligste i Grønland er, at et olieudslip her kan få de forfærdeligste konsekvenser for fiskeriet af rejer og fisk i Diskobugten. Hele vores industri og økonomi bygger på fiskeriet. Når et af verdens største olieselskaber, BP, ikke kan finde ud af at bekæmpe olieforureningen i golfen med teknologi, er der så nogen i Grønland eller det lille skotske olieselskab, der er de klogeste i hele verden og kan løse problemer ved et alvorligt udslip. Det tvivler jeg på,« siger Aqqaluk Lynge, formand for ICC Grønland, der er talerør for inuit i Arktis.