Internettets opfinder: Nettet vil gemme hele liv

Selv om internettet må betegnes som en gigantisk succes, har det endnu sin primære udvikling foran sig. Til gengæld må vi forholde os til, at nettet nu kan fange hele livsforløb. Det mener en af nettets opfindere, der i sidste uge gæstede Danmark.

Robert Kahn, internettets far Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Michael Jensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kan godt være, at internettet har været det hurtigst og mest eksplosivt voksende medie nogensinde. Men endnu har vi kun set en flig af nettets potentiale. Nogle af de store udfordringer består imidlertid i at sikre, at internettets indhold også kan findes frem om 1.000 år.

Sådan lyder et par af fremtidsudsigterne fra en af internettets skabere, Robert Kahn, der tilbage i 1960erne var med til at skabe det computernetværk, som siden udviklede sig til internettet.

Læs også: Internettet består af rør

Professoren, der har fået et væld af priser og anerkendelser, arbejder fortsat med nettets udvikling, og i sidste uge gæstede han det danske Internet Governance Forum, hvor temaet netop var nettets udvikling. Konferencen var arrangeret af IT og Telestyrelsen som en forløber for det officielle Internet Governance Forum, der finder sted i Litauen i midten af september.

Her skal verdenssamfundet diskutere fremtiden for nettet, hvordan det skal udvikle sig og ikke mindst, hvordan man sikrer, at det fortsat vil bestå frit og uberørt af politiske interesser. Spørgsmålet er blevet relevant, efter at det for få år siden skabte et større spektakel, at de organisationer, der får nettet til at hænge sammen, fortsat er baseret i USA.

Såvel FN som EU var dengang fortalere for en større international indflydelse på nettets udvikling.

Ikke ret bekymret

Og det er en udvikling, der går ganske stærkt, forklarer Robert Kahn, der generelt ikke er bekymret for de privatlivsdiskussioner, som er opstået omkring både Facebook og Google, og som blev aktuelt, da Google-chef Eric Schmidt for nylig sagde, at børn af Facebook-generationen kan blive nødt til at få nyt navn, når de bliver voksne.

Læs også: Politikernes største internet-brølere

»Vi ser allerede i dag en udvikling mod, at nettet indfanger hele liv. Helt fra folk er små børn, findes der videobilleder og information om dem. Langt størstedelen af den slags er man jo ligeglad med, men et af de små børn, der hopper rundt i poolen i videoen, bliver måske præsident – og hans liv vil jo være interessant. Så det er noget, vi må forholde os til.«

Hvor er det om tusinde år

Robert Kahn er dog ikke udpræget optaget af dag-til-dag-problemerne på nettet, men snarere af de meget langsigtede problemer. Nettets has­tige vækst og anarkistiske struktur betyder nemlig, at der ikke er nogen garanti for, at informationer også kan findes om 1.000 år.

»Problemet er at sikre data tusindvis af år frem. I gamle dage var det nok bare at bruge IP-adresser, som identificerede hver enkelt computer, men hvad gør man eksempelvis med e-bøger, hvis boghylden, den ligger på, forsvinder?,« lyder det retoriske spørgsmål fra professoren, der som eksempel peger på al den viden, der ligger i e-bøger hos internetboghandleren Amazon.com.

Læs også: Her er internettets vindere og tabere

Om tusinde år er Amazon måske forsvundet, og bøgerne vil kun kunne genfindes, hvis de er forsynet med en såkaldt identifier, som er lidt ekstra data, man hæfter ved netindhold. Problematikken er måske abstrakt, men problemet er meget reelt, når man tænker på, hvor meget data, der hver dag skabes og gemmes online, selv om ingen holder styr på det.

Neutralitet er business

Kahn benyttede også lejligheden til at ruske lidt op i debatten om nettets neutralitet – en diskussion, der i øjeblikket er ved at komme nyt liv i. Debatten handler om, hvordan man skal håndtere problemet med, at nettet vokser mindre end den datamængde, vi prøver at trække igennem det.

Kort sagt er nettet ved at løbe tør for plads, og med knapheden opstår pludselig også en forretningsmulighed for internetudbyderne, som er ivrige efter at give førsteret til de nettjenester, der vil betale for det.

»Det er en diskussion, som ikke tager udgangspunkt i, hvad nettet er. Nettet er en samling protokoller, der styrer et globalt informationssystem, mens netneutralitetsspørgsmålet er en forretningsmæssig diskussion.

Men jeg kan sagtens se et problem, hvis forbrugerne ikke informeres ordentligt om, hvilke aftaler internetudbyderen har indgået,« siger Robert Kahn. Internettets opfinder var langt fra den eneste deltager på konferencen, der havde et stærkt politisk fremmøde i form af både videnskabs­minister Charlotte Sahl-Madsen (K) og fem partiers IT-ordførere.