Internettets far vil lave interplanetarisk internet

NEW MEDIA DAYS En af de drivende kræfter bag udviklingen af internettet, er nu i færd med at skabe interplanetariske internet, som kan bruges til at binde planeter sammen. Men amerikaneren Vint Cerf har også mere jordnære ting igang.

Vint Cerf - opfinder af den helt grundlæggende internetteknologi, TCP/IP-protokollen, gæstede mandag New Media Days-konferencen i DR Byen for at give et bud på, hvordan fremtiden kommer til at se ud for internettet - og de virksomheder, der forsøger at tjene penge på dem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Yuri Gripas
Han er en ganske beskeden mand, der synes det er lidt noget fis, hvis man kalder ham internettets far. Men det er han - amerikaneren Vint Cerf. Endda ganske eftertrykkeligt, for der findes stort set ingen, der har gjort en så heroisk og livslang indsats for internettets grundlæggende teknologier som den altid nobelt klædte datalog og matematiker.

Vint Cerf - opfinder af den helt grundlæggende internetteknologi, TCP/IP-protokollen, gæstede mandag New Media Days-konferencen i DR Byen for at give et bud på, hvordan fremtiden kommer til at se ud for internettet - og de virksomheder, der forsøger at tjene penge på dem.

Det gælder ikke mindst de økonomisk trængte mediehuse, der drømmer om at indføre mikrobetaling for deres indhold - og som skyr Googles forsøg på at organisere og ordne alt indhold på nettet, uden for mediehusenes kontrol.

Og selv om Vint Cerf i dag er på Googles lønningsliste som vicedirektør, og mange af hans holdninger er identiske med Googles, er det snarere omvendt ham, der sammen med en ganske lille elite har gjort sig de allerførste tanker om, hvad internettet er og kunne blive til.

Heriblandt var Tim Berners-Lee, der fra sin pind på det internationale forskningscenter CERN opfandt HTML-sproget, og dermed samtidig The World Wide Web, som i dag er en af tjenester, der eksisterer ovenpå de protokoller, som Vint Cerf var med til at skabe.

Anede det ikke
"Vi anede ikke, at det ville blive til det, det blev. Men vi havde allerede på et tidligt tidspunkt en fornemmelse af, at vi sad og skabte noget meget kraftfuldt. Især hvis vores arbejde blev noget, hele verden tog til sig. Hvilket heldigvis skete," siger Vint Cerf i dag - og er forbløffende uimponeret over det, han faktisk endte med at skabe.

På spørgsmålet om, hvordan han har det med at have skabt verdenshistoriens største og mest omfangsrige og hurtigst voksende kommunikationskanal nogensinde, svarer han blot:

"Det har altid overrasket mig, hvor meget folk har fundet på at bruge nettet til. Og hvor meget, de putter på det."

Herefter drejer han lynhurtigt snakken over på, hvad der vil ske de kommede år - eksempelvis, at der arbejdes på at bygge et interplanetarisk internet - via laser. Med det skal man kunne styre robotter på andre planeter eller satelitter langt nemmere og hurtigere, end man kan i dag. Men det er kun en brøkdel - for nettet vil i fremtiden være den primære legeplads for millioner af maskiner, både indenfor og udenfor menneskekroppen, der kommer til at interagere med hinanden på måder, vi slet ikke kan forestille os i dag.

Alt sammen på det net, Vint Cerf ikke havde nogen anelse om, at han var ved at skabe, da han rodede med den grundlæggende TCP/IP-protokol. Og heller ikke i dag, kan han helt forestille sig, hvordan hans arbejde vil udvikle sig på den lange bane i fremtiden.

Abstrakte visioner
"Kun i et vist omfang, kan jeg forestille mig, hvad der vil ske. Eksempelvis inden for cloud computing (hvor nettet er computeren), hvor jeg kan se, at der er en masse perspektiver i at få 'skyerne' til at arbejde sammen," lyder den abstrakte vision, som måske kun ganske få andre end Vint Cerf helt forstår.

Cloud Computing omfatter en hel række tjenester, som vi allerede kender i dag. Fidusen er, at gøre nettet til computeren - som når tekstbehandlingen pludselig sker i Google Docs på nettet, mens feriebillederne ligger i Flickr og musikken streames fra TDC Play. Det vil vi se meget mere af i fremtiden - og Vint Cerfs arbejdsgiver, Google, er en af pionererne på området.

Og helt på linje med Google, vender Vint Cerf sig skarpt mod enhver form for forsøg på at hæmme vækst og innovation på internettet. Det er, mener han, kun vokset til det, det er i dag, fordi det har været frit for enhver at udvikle og opfinde tjenester, der bruger det.

Og derfor er det gift for internettets innovationskraft at nogen vil forsøge at spekulere i knapheden på plads, sådan som det er sket i USA med internetudbyderen Comcast - og flere andre - der har forsøgt at blokere for peer-to-peer programmer som Skype og Kazaa.

Lov er nødvendig
Det grundlæggende problem er, at nettet ikke vokser så hurtigt som det, vi gerne vil bruge nettet til - for eksempel er nettet slet ikke skalere til at verdens befolkning alle henter film og lyd på det. Det betyder, at der vil opstå flaskehalse og udfald - og når der opstår knaphed på båndbredde, er førsteret til båndbredde pludselig en vare, der kan sælges.

For eksempel til tjenesteudbydere, der gerne vil sikre, der ikke er udfald i forbindelsen mellem dem og deres kunder - og som er villige til at betale for at komme foran i køen. Problemet er så, at hvergang en kommer foran, kommer alle de andre bagud - og det betyder at små selskaber, som fx musiktjenesten Spotify.com, der leverer ægte innovation, aldrig vil kunne få fodfæste, fordi deres tjenester vil blive forringet uden at de har den fornødne kapital til at betale for en bedre kvalitet båndbredde - og dermed adgang til kunderne.

For at sikre nettets neutralitet - alles lige adgang til at bruge og drive forretning på nettet - er det amerikanske svar på IT- og Telestyrelsen, FCC, begyndt at udvikle forslag til lov på området. En lov, der tvingende nødvendig, mener Vint Cerf.

"Vi er nødt til at sikre, at internettet bliver drevet på en antidiskrimatorisk måde. Det er nødvendigt for at sikre, at alle udviklere af applikationer kan nå alle potentielle bruger uden at risikere at blive nedprioriteret til fordel for internetudbyderens egne tjenester. Hvis internetudbyderen vil tilbyde tjenester - for eksempel TV - og sikre trafikken mod udfald, skal alle have ret til samme service, " siger Vint Cerf.

'I hans optik er der ikke nogen gode eksempler på, at markedet selv har reguleret sig frem til frihed. Tværtimod har internetudbyderne skuffet næsten hver eneste gang de har haft mulighed for det, mener Vint Cerf.

Lov er orden
"En stærk regulering af internetudbyderne er nødvendig, og det er nødvendigt at sikre ved lov. Samtidig er man nødt til at indse, at de lande, der har de stærkeste regulatorer, også er dem, der har de bedste internetservices," siger han og peger på Japan, Frankrig og en række andre lande som eksempler på udviklingen godt kan falde ud til at forbrugernes og de innovative iværksættervirksomheders fordel - hvis bare den bliver hjulpet lidt på vej.

Og vil man som land sikre, at man også i fremtiden har udviklingen af de ideer og den innovation, nettet giver mulighed for, er det bare om at komme i gang med at lovgive om nettets frihed hurtigst muligt. Det er ganske nødvendigt, mener han - for internettet er i sin natur fortsat et spritnyt medie, der ikke er 'groet til'. "Og det håber jeg heller aldrig, at det kommer til."