Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Danmarks højeste retsinstans besluttede, at det var i orden, da fogedretten i København i oktober 2006 påbød teleselskabet Tele2, der siden er købt af Telenor, at spærre for internetadgangen til den russiske hjemmeside AllofMP3, der blev beskyldt for piratkopiering af musik. I november 2008 blev Telenor i Østre Landsret dømt til at lukke for adgangen til Pirate Bay, der havde et gustent omdømme som formidler af piratkopier af såvel musik som film.
Spærring består
Telenor ankede til Højesteret, der nu har valgt at opretholde spærringen.Læs også: Netbrugere får ikke adgang til Pirate Bay
»Vi er tilfredse med, at der nu er kommet den afklaring, som vi sagde ikke var til stede efter landsrettens afgørelse. Det var ikke afklaret præcis, hvad vi skulle gøre. Højesteret har nu forholdt sig til den blokeringsform, som vi er forpligtet til at iværksætte, og vor handlepligt er afgrænset til den lukkeform, som er etableret nu. Vi er nødt til at tage kendelsen til efterretning og følge den. Fremadrettet har Højesteret dermed udstukket linien for, at denne fremgangsmåde er OK i Højesterets optik. Derfor vil vi som teleselskab ikke stille spørgsmål ved,« siger Telenors regulatoriske chef, Nicholai Kramer Pfeiffer, til Business.dk.
Så næste gang der kommer nogen og kræver adgangen til en side spærre - og det gør der vel - så klapper I hælene sammen?
»Ja, det vil vi ikke bruge mange ressourcer på.«
Forventer en stribe nye krav
Men Højesterets afgørelse kan vel udarte til hel del mere?»Ja. Hvis vi som teleselskab ikke fremadrettet bruger ressourcer på at møde op i byretten, når IFPI (musikbranchens organisation, red.) står der, er der ingen til at varetage den pågældende hjemmesides interesser. Vi kunne godt frygte, at prøvelsen af, om adgangen til den enkelte side skal lukkes eller ej, kan begrænses, fordi vi som en slags mellempart hverken har interesse i den ene eller den anden form for udfald af sagen. Det har vi også fremført over for Højesteret,« siger Nicholai Kramer Pfeiffer.
Forventer du konkret, at der nu kommer en hel stribe af henvendelser med "så må I også lige lukke for..."?
»Vi vil blive overrasket, hvis der ikke gjorde...«
Nu er det op til politikerne
Så det må nu være op til den almindelige politiske debat, hvornår det er nok med den slags spærringer af folks frie brug af nettet?»Ja. Vi kan som teleselskab ikke gøre meget mere. Vi har prøvet at rejse spørgsmålet, om det nu var en hensigtsmæssig fremgangsmåde, for vi har syntes, at det var en sag, der var værd at tage en diskussion om.«
Men nu er hovedvejen så lukket - for man kan jo sagtens få adgang til siderne alligevel.
»Ja, det er muligt med teknisk snilde at omgå denne blokeringsform, men IFPI har tilkendegivet, at de er tilfredse med denne blokeringsform,« siger Nicholai Kramer Pfeiffer.
Klager skal selv bede om at få ophævet spærring
Dommen vedrører vel principielt kun Telenor, men betyder den, at de øvrige selskaber opretholder blokaden?»Det vil jeg formode.«
Er der taget stilling til det principielle i, hvordan en spærring fjernes igen, hvis siden ikke længere krænker nogen?
»Jamen, AllofMP3 indeholder i dag absolut ikke krænkende materiale. I dag informerer den udelukken om forløbet ved lukningen af siden. Spørgsmål er hvad IFPI vil gøre, når der ikke længere sker en krænkelse. Det er nemlig den, der får nedlagt forbud, der har pligt til at få det fjernet,« konstaterer Nicholai Pfeiffer Kramer og imødeser en debat om dagens afgørelse.