Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Sådan konkluderes det i en 1.000 sider stor rapport fra organisationerne Privacy International og Electronic Privacy Information Center. Flere lande end tidligere har nu betænkeligt stor overvågning i visse områder, hvilket gør privatlivet »skrøbeligt og udsat«, skriver britiske BBC.
Det overordnede billede af, hvordan privatlivets fred beskyttes, er forværret i 2007. Som tidligere har intet land i verden løbende forsøgt at opretholde retten til privatlivets fred eller givet betydelig juridisk eller anden hjælp for at beskytte personlige oplysninger.
Grækenland topper listen over de 47 landes indsats for at beskytte borgerne, fulgt af Rumænien og Canada. I Danmark går det derimod den forkerte vej, mener rapportens forfattere. Danmark er gået fra betegnelsen »systematisk svigt over for at opretholde beskyttelse« til »samfund med udbredt overvågning«, den næstværste af de syv kategorier, som landene inddeles i. Her ligger vi sammen med Frankrig, Litauen, Bulgarien, Indien og Filippinerne.
Generelt går det tilbage i Vesteuropa men fremad i Østeuropa.
Rapporten udpeger ni lande som steder, hvor overvågningen i visse områder nu er betænkeligt stor og altså i værste klasse. De ni er England, Wales, Malaysia, Kina, Rusland, Singapore, Taiwan, Thailand og USA, skriver britiske BBC. I 2006 var kun fem lande på listen.
Den øgede overvågning skyldes regeringernes ønsker om at stramme den nationale sikkerhed som følge af bekymring for terrorisme, indvandring og grænsekontrol. Det har betydet indførelse af identitets- og fingeraftrykssystemer, som ofte ikke tager hensyn til privatlivets fred. Dertil kommer en hurtigt voksende branche, som sælger overvågning af de data, som samles ind.
Privacy Internationals rangliste over »Førende overvågningssamfund i verden« (i PDF-format)
Læs også Dorte Tofts blogindlæg: