Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Medstifter af danske Airhelp Nicolas Michaelsen kan for tiden sole sig i opmærksomheden på CNNs hjemmeside.
Den amerikanske mediekoncern har udvalgt 30 iværksættervirksomheder som bemærkelsesværdige under titlen »The Simplifiers« – altså virksomheder, der vil gøre hverdagen lettere og mere simpel for mennesker. Og det er netop det, som CNN fremhæver, at det danske koncept og Nicholas Michaelsen gør.
Airhelp er et site, hvor man som flypassager kan beskrive en hændelse, hvis ens fly har været forsinket. Der er ofte gode muligheder for at få erstatning for den slags forsinkelser, men reglerne er ofte uigennemsigtige og ikke lige sådan at finde frem til.
Derfor dropper forsinkede flypassagerer ofte ideen om at søge erstatning. Airhelps fidus er i den forbindelse at overtage sagen for den forsinkede flypassager, kræve berettiget erstatning og så udbetale den til passageren – og i den forbindelse tage en kommission. Konceptet stormer fremad, og den danske virksomhed har allerede i nabolaget af 70 ansatte.