International luftfart trodser amerikansk forsøg på indrejseforbud

Foto: BERTRAND GUAY. Alexandre de Juniac, generaldirektør i IATA
Læs mere
Fold sammen

Den globale passagertrafik i luften steg med 4,8 pct. i februar i forhold til februar sidste år, hvis man måler på antal fløjne passagerkilometer (RPK).

Det viser tal fra den internationale luftfartsorganisation, IATA, der består af 265 flyselskaber, der samlet står for mere end 83 pct. af al kommerciel flyvning.

I februar steg belægningsprocenten med 1,6 pct.point til 79,5 pct., hvilket er den højeste i februar nogensinde, oplyser IATA.

- Den stærke efterspørgsel er fortsat fra januar støttet af lavere priser og en voksende økonomi generelt. Selv om vi fortsat er bekymret over konsekvenserne af eventuelle rejserestriktioner eller lukning af grænserne, har vi ikke set det amerikanske forsøg med rejseforbud give udslag i en identificerbar tendens. Samlet fortsætter efterspørgslen på rejser med at vokse i et robust tempo, siger Alexandre de Juniac, generaldirektør i IATA.

Luftfartsorganisationer anslår, at priserne på at rejse i luften er faldet med mere end 10 pct. det seneste år.